Foto: @iShoot.dk

Beiwen Zhang får ikke lov til at møde olympisk guldvinder i Skælskør

Der bliver ingen kamp mellem verdensranglistens nr. 2 og 14, når Vendsyssel Elite Badminton torsdag aften møder Team Skælskør/Slagelse på udebane.

VEB’s Beiwen Zhang (nr. 14 i verden) havde set frem til at prøve kræfter med OL-guldvinderen Carolina Marin, men den 24-årige spanier spiller mixdouble med Søren Gravholt.

– Jeg synes personligt, at det er super ærgerligt for Beiwen og Badmintonligaen, at vi ikke får denne fede kamp, men der må jo være en årsag til, at Carolina Marin ikke spiller damesingle. Heldigvis skal Beiwen op mod en anden klassespiller. Der er ingen tvivl om, at hun skal spille op til sit bedste, hvis hun skal besvare sin status som ubesejret i damesingle i Badmintonligaen, siger VEB-træner Allan K. Nielsen.

Amerikaneren er noteret for 13 sejre i 13 singler i VEB-trøjen. Hun møder i morgen Line Kjærsfeldt, som ligger nr. 23 på verdensranglisten. Beiwen Zhang fører 4-1 i indbyrdes kampe.

VEB vandt 6-0 over Værløse i sæsonpremieren og tager til Skælskør med masser af selvtillid. Netop Skælskør/Slagelse var VEB’s modstander i DM-semifinalerne i marts, og her endte de to kampe 3-3, inden sjællænderne sikrede sig en plads i DM-finalen i Golden Set.

– Vores mål er endnu et Golden Set. Vi mener, at alle seks kampe på papiret ser tætte ud, men det er klart, at hjemmebanefordelen i disse tætte kampe betyder meget, mener Allan K. Nielsen.

Pressemeddelelse fra Vendsyssel Elite Badminton

Læs også

DM-semifinale: Golden Set-afgørelse afværget i tæt opgør i Skagen

Der blev næsten brug for Golden Set-afgørelse i det andet DM-semifinaleopgør mellem Vendsyssel og Team …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.