Solrød og Odense mødtes her til aften i Badmintonligaens syvende runde, og på forhånd var der forventninger om en tæt kamp. Det blev også tæt og først i de allersidste kampe blev der fundet en afgørelse.
Det startede jævnbyrdigt efter at Mia Blichfeldt sikkert i tre sæt havde bragt Solrød foran 1-0. Føringen holdte dog ikke ret længe, selvom et hårdt fightende Solrød par i form af Theodor Johansen og Theis Christiansen viste gode takter, da de tabte i fem sæt til Jonas Rasmussen og Mathias Boe. Stillingen dermed 1-1 efter de to første kampe.
I anden herresingle var Rasmus Fladberg fra Solrød og Raul Must fra Odense. Her blev det til fire sæt, efter at Rasmus Fladberg måtte trække sig med en skade i starten af fjerde sæt (opd. red.) . Første herresingle var stadig igang, og damedoublen kunne dermed starte.
Damedoublen var endda også før færdig end Emil Holst og Steffen Rasmussen i første herresingle. Sandra-Maria Jensen og Amanda Madsen fra Solrød kunne i fire sæt bringe Solrød på 2-2.
I første herresingle var der ombolde i to af de fem sæt. Steffen Rasmussen startede med at vinde første og andet sæt 11-7 og 15-13, og så blev det Emil Holsts tur og med 11-9 og 13-11. Så skulle der et femte sæt til. Her var det hjemmebanespilleren Holst, der med 11-6 kunne bringe Solrød på 3-2 og dermed også sætte et point på kontoen.
Mixeddoublen mellem Lena Grebak/Niclas Nøhr og Sara Thygesen/Søren Gravholt var dermed afgørende for hvorvidt Solrød skulle løbe med alle tre point, eller om Odense skulle sende kampen i Golden Set.
Det blev også en tæt kamp, hvor først Grebak/Nøhr tog første sæt, så tog Thygesen/Gravholt andet, Grebak/Nøhr tredje og fjerde faldt til Thygesen/Gravholt. En meget tæt kamp skulle dermed afgøres i et femte sæt. Her kunne Solrød-parret med 11-8 vinde kampen og alle tre point til Solrød.
Stillingen i Badmintonligaens grundspil
Med sejren har Solrød nu 12 point efter syv runder og indtager dermed femtepladsen. Odense har 11 point og ligger nummer seks.
Badmintonliga kampen mellem Solrød og Odense