Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen vandt German Open efter en flot turnering.

Kim Astrup i kamp for malaysisk klubhold

Loading

Pludselig dukkede Kim Astrups navn op, da den malaysiske liga Purple League havde kamprunde i begyndelsen af december. Hvad lavede TSS-spilleren der?

Purple League er en prof-liga med deltagelse af masser af internationale badmintonstjerner som Lee Chong Wei, Kento Momota og Wan Son Ho. Sidste år deltog Jan Ø Jørgensen. I år har Mads Kolding og Mads Conrad spillet for Klang United, mens Christinna Pedersen har spillet et par kampe for Puchong United BC.

For nylig stillede Kim Astrup så op i to kampe for Ampang Jaya BC, som har hjemmebane i den østlige udkant af Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Hvordan havnede du i Purple League og Ampang Jaya BC?
Jeg blev kontaktet af deres manager, som gerne ville have mig til at joine Ampang BC som en forstærkning til deres double. Jeg syntes, at det ville være en god mulighed for at vise mit ansigt og vise mig selv frem som spiller for et lidt bredere publikum i Asien.

Hvordan var det at spille i Purple League med en ukendt makker?
Jeg føler mig meget priviligeret af at blive kontaktet af en rigtig stærk liga. Samspillet med min makker, Chin Jue Chuan, er jeg yderst tilfreds med. I den første kamp slog vi Yoo Yeon Seong, der er nummer 1 i verden i herredouble.

Hvordan var oplevelsen af at spille i den malaysiske liga?
Det var alt i alt en super oplevelse! Der var ikke vildt mange mennesker i hallen, men jeg fik oplyst, at seertallene er rigtig gode. Purple League er en stor succes med både national og international tv-transmission. Set uppet er super godt med halspeakere og interview mellem hver kamp med spillerne og trænerne!

Det var en rigtig god tur. God træning mellem kampene og gode mennesker i og omkring klubben.

Skal du spille flere kampe i den malaysiske liga?
Hvis de kvalificerer sig blandt de 8 bedste hold, er der en chance for, at jeg skal derud igen og spille slutspillet i januar.

Ampang Jaya BC ligger pt. nummer syv i ligaen. Se resultater fra Purple League 2015/16

Læs også

Astrup og Skaarup sender de syvendeseedede ud i Kina

Kim Astrup og Anders Skaarup sikrede sig en flot skalp, da de slog de syvendeseedede …