Lee Chong Wei fylder 33 år i dag.

Svampe kostede Lee Chong Wei 8 måneders karantæne

Loading

Lee Chong Wei har omsider fået en afgørelse på, hvad hans dopingforseelse får af konsekvenser. Og det er godt nyt for badmintonfans.

Tilbage om 4 dage
Det har været en af de mest omdiskuterede sager i badmintonverdenen det senest års tid. Siden november har Lee Chong Wei været suspenderet fra at deltage i turneringer på grund af en positiv dopingprøve taget under VM i København i august.

– Gud har besvaret mine bønner, skriver Lee Chong Wei på Twitter. Jeg er tilbage på banen om 4 dage. Tak til alle for at tro på mig.

Ikke hensigten at snyde
Det internationale badmintonforbunds (BWF) dopinghøringspanel er blevet overbevist om, at det er en dopingsag, hvor det ikke har været hensigten at snyde. Det skriver BWF i en pressemeddelelse mandag morgen.

Kinesisk naturmedicin
Det forbudte stof, Dexamethasone, er angiveligt havnet i Lee Chong Weis krop, fordi han har spist traditionel, kinesisk medicin, der hedder Cordyceps. Det er naturmedicin, og mere præcis er Cordyceps en parasitisk svamp, der har været anvendt i traditionel kinesisk medicin i tusinder af år.

I tide til OL-kval
Dopingkarantænen gælder fra den dato, prøven blev afleveret, og dermed kan Lee Chong Wei allerede begynde at spille igen 1. maj. Det passer sikkert malaysieren godt, for dermed kan han nå at være med i hele OL-kvalifikationsperioden, der begynder den 4. maj.

Kilder: BWF, Quality Enzymes

 

Læs også

Lee Chong Wei vil fritages fra kravene i den nye struktur

Lee Chong Wei er ikke tilfreds med de nye skærpede krav til topspillerne. Han beder …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.