Victor Svendsen. Foto @ iShoot

DM-kvartfinale: VEB-træner forventer gyser i Greve

Vil du spille 50 kroner på DM-kvartfinalen tirsdag aften mellem Greve og Vendsyssel Elite Badminton, anbefaler vi, at du satser dine penge et kryds. De seneste tre opgør mellem de to klubber er nemlig blevet afgjort i “forlænget spilletid”.

– Kigger man på de seks kampe og favoritværdigheden, ja, så er 3-3 meget realistisk, vurderer VEB-træner Allan K. Nielsen.

Kvartfinalerne afvikles bedst af to kampe. I morgen aften går det løs i Greve med returkamp mandag 26. marts i Arena Nord. Der er ingen Golden Set i den første kamp. Det bliver først aktuelt, hvis der er pointlighed efter opgøret i Frederikshavn.

Kampene i Greve afvikles i denne rækkefølge:
Damesingle: Michelle Skødstrup – Beiwen Zhang
Mixdouble: Isabella Nielsen/Mathias Christiansen – Cheryl Seinen/Jacco Arends
1. herresingle: Kim Bruun – Raul Must
Damedouble: Rikke Søby Hansen/Ditte Søby Hansen – Clara Nistad/Emma Wengberg
Herredouble: David Daugaard/Rasmus Kjær Pedersen – Zvonimir Durkinjak/Lasse Mølhede
2. herresingle: Dey Subhankar – Victor Svendsen

Kampen kan følges på livestream fra kl. 19.00.

VEB-spillerne samles mandag i København, hvor træner Allan K. Nielsens søster har sørget for aftensmad til hele holdet. Derefter er der overnatning på hotel, og tirsdag formiddag er der arrangeret en let omgang træning i Amager Badminton Club.

– Vi glæder os helt vildt til at spille igen, og flere af vores spillere har heldigvis været ind i en fin periode med mange turneringer og en række flotte resultater, udtaler VEB-træneren.

Så sent som søndag strøg Victor Svendsen til tops i Tjekkiet, hvor han i finalen besejrede netop sin modstander tirsdag aften i Greve, Dey Subhankar.

Pressemeddelse fra Vendsyssel Elite Badminton

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.