En af verdens ældste badmintonturneringer bliver spillet i Skotland i denne uge. Scottish Open Grand Prix har en præmiesum på USD 50.000 og en flok stærke danske deltagere med. Her er to ting, der er værd at holde øje med.
Kan Hans-Kristian Vittinghus slutte sæsonen godt af?
Det har været en pauver sæson for den danske 3. herresingle. Formen har været vigende, og HK har for længst meldt ud, at han ikke anser det for realistisk at komme med til OL. I Glasgow er Vittinghus topseedet, og det skal blive interessant at følge, om han kan spille den ventede turneringssejr hjem.
I den øverste halvdel bør det kun være Anand Pawar (13) og Scott Evans (3), der kan presse Vittinghus til sættab. En sandsynlig finale bliver mod Rajiv Ouseph (2), som fører 5-3 i indbyrdes opgør mod HK, der har tabt de seneste tre kampe.
Har Line Kjærsfeldt lagt på sit spil?
Line Kjærsfeldt er seedet 4 i Scottish Open. Hun ligger pt. nummer 35 på verdensranglisten, hvilket er fire pladser under hendes karriere-bedste. De seneste europæiske turneringer har budt på pæne placeringer, herunder et par semifinaler. Line Kjærsfeldt ligger og kæmper med de bedste europæiske piger, med undtagelse af fænomenet Carolina Marin. Men det er blevet til nederlag til Beatriz Corrales, Kirsty Gilmour og Karin Schnaase over de seneste måneder.
I Glasgow står Line med en fin lodtrækning. Hendes potentielle modstandere i semifinalen og finalen bliver netop Corrales, Gilmour og Schnaasse, der er seedet 1-3. Det skal blive spændende at se, om Line Kjærsfeldt kan rykke sig op på siden eller over de tre rivalinder.
Der er flere danske deltagere i herresingle, damesingle, herredouble og mixeddouble i Scottish Open Grand Prix 2015.
Best of luck