Emilie Juul og Joachim Persson er videre til anden runde i Ukraine. Foto @ Tine Bay

Kharkiv International: Joachim Persson og Emilie Juul videre i sikker stil

Joachim Persson og Emilie Juul er sikkert videre til anden runde af Kharkiv International. Morten Petersen måtte derimod give fortabt sammen med sin ukrainske makker.

Joachim Persson og Emilie Juul var oppe mod Mykhaylo Makhnovskiy og Anastasiya Prozorova fra Ukraine. Det ukrainske par er nummer 819 i verden. Og danskerne havde aldrig de store problemer mod ukrainerne. Specielt i første sæt var de overlegne, hvilket cifrene 21-9 vidnede om. I andet sæt var der mere spænding, men Persson og Juul fik dog lukket kampen ned i sikker stil. Efter kampen havde Juul denne kommentar til præstationen:

– Første kamp gik som forventet. Vi fik spillet os ind i hallen, og vandt i to sæt uden problemer. Vi var fokuserede på at komme godt ind i duellerne og godt fra start. Vi er ikke sammenspillet og vil derfor gerne undgå at komme ind i unødvendig hårde og tætte kampe fra start i turneringen. Vi havde styr på dem i hele kampen og er tilfredse med at være forholdsvis ubesværet videre til anden runde.

Morten Petersen og hans ukrainske makker Gennadiy Natarov var også i aktion. De var oppe mod ukrainske Sergey Don og Roman Konstantinov. Den dansk-ukrainske konstellation blev dog besejret relativt overlegent med to gange 21-10.

Dermed er Persson og Juul de eneste danskere, der er tilbage i turneringen. Senere i dag skal de igen i aktion. Juul stiller også op i damedouble.

Resultater fra Kharkiv International

Læs også

Klar besked inden Iceland International: “Vi skal i finalen”

Mange danske spillere skal slå deres folder ved Iceland International, som starter på torsdag. En …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.