Danmarksmester Line Kjærsfeldt skal spille Copenhagen Masters. Foto @ Annette Vollertzen

Kjærsfeldt skal spille ved Copenhagen Masters

Loading

Det er snart tid til Copenhagen Masters, der spilles 27.-28. december. I år er der fundet plads til alle fem kategorier, men to af dem bliver afviklet som opvisningskampe.

Line Kjærsfeldt, der vandt Scottish Open søndag, skal repræsentere de rød-hvide farver i damesingle. Hun får mulighed for at revanchere sit VM-nederlag til indiske P. V. Sindhu, der ligger nummer 12 på verdensranglisten. Den danske damesingle glæder sig til at skulle spille Copenhagen Masters for første gang.

– Det er en stor ære for mig at spille ved Copenhagen Masters. Det er mit første, og jeg er sikker på, det bliver fedt. Jeg har altid siddet og set det i tv’et og håbet, at jeg en dag skulle spille. Jeg håber, at jeg kan få revanche mod Sindhu, men ikke mindst spille en fed kamp og give publikum en rigtig god oplevelse, siger Line Kjærsfeldt til Badminton Danmark.

I damedouble skal sidste års vindere, Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, op i mod, Aonggia Shitta Awanda/Niketut Mahadewi Istirani fra Indonesien. Her er der også mulighed for dansk revanche, da Chris og Juhl tabte deres hidtil eneste opgør i Malaysia Open tidligere i år.

Læs også

Kjærsfeldt er klar til at møde den olympiske mester

Line Kjærsfeldt sejrede i første runde af Indonesia Masters. Kjærsfeldt stod over for Chiang Mei Hui. Danskeren …