Morten Frost tror på sit hold til dette års Sudirman Cup

Optakt: Morten Frost: Jeg tror på at vi kan vinde Sudirman Cup

Loading

I Sudirman Cup gruppe 1C finder vi nationerne Japan, Malaysia og til sidst Tyskland, der altså fik Englands plads, eftersom englænderne trak sig fra turneringen.

Gruppe 1C ved dette års Sudirman Cup har potentielt nogle rigtig gode kampe at byde på, og at vi godt kan regne Tyskland med i regnestykket omkring en kvartfinaleplads. Tidligere er det nemlig bevist, at Tyskland godt kan spille med, når de møder nogle af de tunge badmintonnationer.

Tyskland chokerede Malaysia i Kuala Lumpur
I 2013-udgaven af Sudirman Cup, mødte Tyskland et malaysisk hold i en kamp om en kvartfinaleplads i den sidste puljekamp. Alt andet end en sejr ville være en kæmpe skuffelse for Malaysia, der ikke kunne tillade sig at forlade turneringen før kvartfinalerne på hjemmebane. Tyskland spillede deres chance, og vandt mixdoublen, damesinglen og damedoublen, som gav dem sejren på 2-3, hvorefter de kunne se frem mod en kvartfinale mod Korea, der blev tabt med 0-3.

Malaysia har derfor en revanche til gode, så det bliver spændende at se, om Malaysia og Morten Frost kan få skovlen under Tyskland denne gang. Morten Frost blev spurgt til udviklingen i gruppen, efter at England havde meldt afbud og Tyskland var kommet med i stedet.

– Jeg er glad for, at lodtrækningen ikke skal laves helt om, sagde Morten Frost til nst.com.

Ved Sudirman Cup i 2015 kom Malaysia videre fra puljen, hvor de flot havde slået Korea med 3-2. Modstanderen i kvartfinalen blev igen Korea, og her vandt Korea med 1-3. Endestationen blev derfor kvartfinalen endnu engang, og Malaysia har stadig deres kun anden semifinale til gode. Denne gang mener Morten Frost dog, at de har holdet til at vinde Sudirman Cup.

– Vores samlede styrke som hold er måske blevet svækket, fordi vi har haft skader og svingende præstationer, men jeg tror stadig på, at vi godt kan vinde Sudirman Cup, sagde Morten Frost.

– Kina er favoritter, men Korea, Indonesien, Japan, Danmark og Malaysia kan ligeledes løfte trofæet, sagde Morten Frost til thestar.com.

Japan uden Kento Momota
De sidste hold i denne pulje er Japan, som tidligere aldrig har vundet VM for blandede hold. Dog er det blevet til én finaleplads, som var i 2015, hvor Japan mødte Kina, der havde hjemmebane i Dongguan. Her tabte man 3-0.

Desværre mangler man Kento Momota, som er den manglende brik på en ellers stærk herreside. Sudirman Cup var en teoretisk mulighed for Momota, fordi man ikke skal kvalificere sig individuelt, men det er derimod op til det nationale forbund at udvælge de spillere, som de tror på. Når det er sagt, så var det praktisk talt heller ikke nogen mulighed for Momota. Morten Frost lægger vægt på, at Malaysia har en bedre herreside.

– Selvom Japan er stærke i damesingle og damedouble, så har vi bedre chancer i herresingle, herredouble og mixdouble, sagde Morten Frost efter, at lodtrækningen blev lavet tilbage i marts.

Nippon Badminton Association (NBA) udvælger deres spillere ud fra den landsholdstrup, de har, og her er Momota ikke lige nu. I Japan udvælger NBA landsholdet til det følgende år hver december måned, men med Japans rigide måde at bestemme landsholdet på, så kan Momota ikke komme direkte tilbage til landsholdet med det samme.

I singlerækkerne vælger NBA typisk fire spillere til A-holdet. Finalisterne ved All Japan Championship og nummer 1 på den japanske rangliste er automatisk med, hvorefter der uddeles én plads til en spiller, der har leveret flotte resultater i det forgangne år. Eksempelvis var Kenta Nishimoto og Kazumasa Sakai finalister ved All Japan Championship i december 2016. Momota var på dette tidspunkt stadig nummer 1 på den nationale rangliste, og faktisk helt indtil februar lå han stadig øverst på ranglisten. Men han var stadig ikke valgbar, så pladserne gik til Takuma Ueda, der vandt bronze ved de nationale mesterskaber, og All University Champion, Yu Igarashi.

Sudirman Cup starter på søndag, hvor Japan og Tyskland vil støde sammen i puljens første kamp.

Følg resultaterne undervejs i turneringen her.

Læs også

China Masters Super 750 • 19.-25. 11.24 • TV2 Sports sendeplan • Tidligere vindere etc • …og en kort video

🇩🇰 mixen Busch & Vestergaard taber 22-24/21-16/16-21. Ikke flere danskere i kamp i dag. The …

3 Kommentarer

  1. Hvorfra kommer navnet Sudirman ?

  2. Det tror jeg ikke de kan! Så har Danmark en langt større chancen for at vippe Kina af pinden, selvom det bliver svært nok. For at slå Kina i en evt. finale skal vores herre og damedouble vinde og så skal vi satse på en sejr til enten mix double eller mere sandsynligt i herresingle. Det er vel mest i herresingle Malaysia er gode for i damedouble er de langt nede af ranglisten. Deres mixdouble og herredouble fik godt nok sølv til OL men ellers har man ikke set så meget til dem. Mixen var også i All England finalen men titler har de altså svært ved at vinde så vidt jeg er opdateret på.

  3. Turneringen er opkaldt efter Dick Sudirman, der grundlagde det indonesiske badmintonforbund, som han selv stod i spidsen for gennem mange år. Mvh. Søren fra BadmintonBladet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.