Den danske landstræner Jakob Høi har tidligere været landstræner i Tyskland og England. Her har han erfaret, at den danske mentalitet er et af de punkter, som de europæiske lande kan lære meget af
Jakob Høi har trænet mange europæiske spillere i sin tid som landstræner i Tyskland, England og Danmark. Danmark er en del anderledes end de europæiske lande ifølge Jakob Høi. Her er den danske mentalitet noget ganske specielt, og den kan de andre europæiske lande lære af.
– De europæiske lande kan lære meget af den danske mentalitet. Det er okay at stille spørgsmål, det er okay at være kritisk, det er okay at ytre sig, det er okay at være usikker, og det er okay at vise sin manglende tilfredshed i Danmark. Ambitionen står foran høfligheden i Danmark. Det kan opfattes som en arrogance, og at vi er ignorante. Det er dog også en styrke, når vi står på banen, da vi ligner nogle, der ikke kan tabe, lige meget hvad stillingen er, siger Jakob Høi til BadmintonBladet.dk
Læs også: Jakob Høi: Det danske foreningsliv skaber talenter i verdensklasse
Danskere tør sige deres mening
Jakob Høi nævner dog også, at der er store kulturelle forskelle på Danmark og andre europæiske lande. Den danske mentalitet indbefatter blandt andet at turde sige sin mening og håndtere konflikter, og det er noget, som danskerne allerede får at vide tidligt. Det kan Jakob Høi mærke, når han nu træner det danske landshold i forhold til de andre europæiske lande.
– De har ikke helt trænet den form kommunikation i udlandet, da de ikke haft mulighed for at håndtere konflikter. Jeg har derfor været nødt til at tage det i små doser, og det tager nok minimum to eller tre år, før man kan rykke dem (Tyskland red.). Jeg kan godt se, at de har lært noget. I Danmark får man allerede at vide fra barns ben, at man skal turde sige sin mening, det gør man ikke i de andre lande, så der er en kulturel sammenhæng mellem opdragelse og mentalitet, slutter Jakob Høi af med.
Det er virkeligt interessant. SÃ¥ mÃ¥ske er det ikke sÃ¥ dÃ¥rligt nÃ¥r Mads Conrad & Kolding brokker sig over valget af hold, fx under den Sudirman? Her i Irland, man tænker at man skal bare støtte holdet og ikke beklage sig offentligt. Det ser ud til, at Danmark er lidt anderledes ð