Et flot første sæt af Niclas Nøhr og Sara Thygesen foto @ BadmintonBladet

Denmark Open: Niclas Nøhr og Sara Thygesen blev stoppet i kvartfinalen

Loading

I april sidste år vandt Niclas Nøhr og Sara Thygesen EM-sølv i mixeddouble sammen. Men under EM-finalen pådrog Niclas Nøhr sig en knæskade, som kostede ham et års genoptræning og førte til en opsplitning af parret. Nu er de imidlertid sammen igen, og har allerede opnået en kvartfinale i en Premier Superseries turnering.

Her til aften mødte de nysammensatte danskere verdens nummer 14 fra Malaysia, Goh Soon Huat og Shevon Jemie Lai. Det er deres første turnering sammen siden, at de blev sat sammen på ny. For Sara Thygesen var der samtidig tale om et revancheopgør, da hun for en måned siden sammen med Mathias Christiansen tabte til det malaysiske par i tre sæt ved Japan Open.

Dagens kampe ved VICTOR Denmark Open 2017

Begge par var godt spillende fra starten af. Niclas Nøhr var højtflyvende på bagbanen, men danskerne var samtidig ikke bange for at lade Sara Thygesen stå bagi. Sættet var meget lige, indtil danskerne fik skabt en lille åbning ved 16-13. Denne åbning holdt de til 20-17. Herefter missede danskerne imidlertid tre sætbolde, hvorefter det malaysiske par stjal sættet med cifrene 21-23.

I andet sæt fik danskerne en mindre god start. De kom hurtigt bagud med cifrene 1-4 og siden 5-9, og det var malayerne der ved 8-11 kom først til opholdet. Danskerne begyndte at lave flere uprovokerede fejl, mens venstrehåndede Shevon Jemie Lai dækkede forbanen af og sikrede sin højrehåndede makker mod overspilninger i herrens baghånd. Det blev ikke lettere for danskerne efter opholdet, hvor de kom bagud 11-18, inden de tabte kampen med cifrene 12-21 i andet sæt.

Tidligere på dagen blev det annonceret, at damedoublen blev nødt til at trække sig, og dermed er Viktor Axelsen, Kasper Antonsen/Niclas Nøhr og Mathias Boe/Carsten Mogensen nu de eneste tilbageværende danskere ved Denmark Open 2017. De resterende kampe ved dagens kvartfinaler kan følges på TV2Sport.

Læs også: Pedersen og Juhl trækker sig fra Denmark Open

Læs også

Sara Thygesen: Sindssyg dejligt at stå øverst på skamlen

Niclas Nøhr og Sara Thygesen hentede en flot turneringssejr ved Orleans Masters. Over for BadmintonBladet …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.