Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen har været nødt til at trække sig fra dette års Denmark Open grundet knæproblemer Foto@BadmintonBladet

Pedersen og Juhl trækker sig fra Denmark Open

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl kan desværre ikke spille deres kvartfinale ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR, da Kamilla Rytter Juhl har fået en forstrækning i et ledbånd i det højre knæ.

Den danske damedouble med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er blevet nødsaget til at trække sig fra Superseries Premier-turneringen DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR, der spilles i Odense. I gårsdagens kamp mod Gabriela og Stefani Stoeva, fik Kamilla Rytter Juhl et vrid i knæet i slutningen af kampen, og det er dette vrid, der har forsaget forstrækningen.

– Jeg er selvfølgelig sindssygt ærgerlig lige nu. Jeg havde det ikke særlig godt i mit knæ efter kampen i går, men både Christinna og jeg håbede, at det ville blive bedre i løbet af natten og i dag. Fredag aften til Denmark Open er altid super fedt og noget, som vi virkelig havde glædet os til, siger Kamilla Rytter Juhl.

– Den undersøgelse, jeg har lavet, viser, at der er sket en lille forstrækning af det inderste ledbånd i højre knæ. Knæet er ikke løst, men det giver ubehag, når hun spiller. Det er vigtigt at kunne stole på sit knæ for, at der ikke sker yderligere forværring eller andre skader, siger Marlene Søby Vestergaard, der er fysioterapeut for de danske spillere til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR.

Dette betyder at deres modstander i dag Naoko Fukoman og Kurumi Yonao er videre til semifinalen. Senere i aften spiller blandt andet hjemmebanefavoritten Viktor Axelsen kvartfinale mod Kidambi Srikanth fra Indien.

 

Pressemeddelelse Badminton Danmark

Læs også

Malaysia Masters: Damedouble sikrer første danske finaleplads

Her til formiddag var både Christina Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Mads Conrad-Petersen/Mads …

2 Kommentarer

  1. God bedring ❤️❤️🇩🇰🇩🇰

  2. Øv 🤔 rigtig go bedring Kamilla😘👍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.