Foto @ iShoot.dk

Raul Must forsatte de gode takter fra i tirsdags

Loading

Solrød havde her til aften taget turen til Vendsyssel i Badmintonligaens sjette runde. Solrød havde desværre måtte lade Niclas Nøhr blive hjemme. Vendsyssel var derimod i stærkeste opstilling, og efter at have leveret i Golden Set i tirsdags, fulgte Raul Must op med endnu en glimrende præstation.

Hjemmeholdet Vendsyssel startede kampen stærkt med at vinde både første og anden herresingle. Raul Must kunne med 21-16 og 21-18 slå Hans-Kristian Solberg Vittinghus. Dermed blev det til endnu en vigtig sejr for herresinglen, som vandt Golden Set for Vendsyssel i tirsdags. Vendsyssels anden herresingle Victor Svendsen kunne med 19-21, 21-16 og 21-13 slå Jacob Nilsson.

Solrød fik dog reduceret med en sejr i damedouble. Vendsyssel svarede dog igen, og med sejr i mixed- og herredouble var sejren i hus. Det var ellers tæt på i herredoublen for Solrød, hvor Jacco Arends og Zvonimir Durkinjak vandt med 21-11, 15-21 og 21-17 over Rasmus Fladberg og Niclas Nøhrs erstatning Theis Christiansen.

Sidste kamp var damesingle hvor Vendsyssels Beiwen Zhang og Solrøds Mia Blichfeldt tørnede sammen. Første sæt var ganske tæt, og det var kun med nød og næppe at Zhang kunne vinde det, da det sluttede med 22-20. Andet sæt var også med Zhang som bedst, og med 21-13, vandt hun kampen og gjorde det til 5-1.

Med sejren har Vendsyssel nu 10 point, et point mindre end Solrød. Næste runde af Badmintonligaen spilles d. 1. december, hvor Vendsyssel skal en tur til Højbjerg, og Solrød skal en tur til AB Aarhus.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.