Badmintonliga – 3. runde!

Så blev 3. runde i Badmintonligaen, dansk klub badmintons udstillingsvindue, afviklet.

Her er alle resultater med screenprints på den ”analoge/gamle” måde…..se forklaring længere nede ⤵️

Den samlede stilling herefter:


Os, der ikke var i hallerne, fulgte kampene online, de fleste nok på mobilen, via LIVE score. Eller forsøgte!

For op til dagens kampe var systemet blev ændret med nyt design. Og det virkede ikke.

I det nye design kunne jeg ikke se den samlede kampscore, men måtte selv kigge de enkelte kampe igennem og tælle.

Jeg kunne heller ikke se alle kampe på ét skærmbillede, men måtte scrolle op og ned.

Selve designet er nok en smagssag. Jeg synes det er grimt – i hvid og gråt/mørkt, og ikke funktionel, og jeg mangler i hvert fald det samlede overblik, som det tidligere design gav.

Hvis jeg lagde mobilen ned blev det lidt bedre, men stadig ikke et samlet billede. Og hvis jeg trykkede på en af kampene blev visningen helt umulig.

Hvis det forbliver sådan, kan jeg fremover ikke tage ét screenshot af en holdkamp og præsentere for jer her på Badmintonbladet, men må som minimum tage to screenshots af hver holdkamp.

Er det sådan, vi ønsker at præsentere vores øverste Liga – med et ikke-funktionelt, og i mine øjne grimt design?

Hvem har dog tænkt, at dette var en forbedring? Og hvem har tænkt at udskifte et fungerende system med et system, der ikke er gennemtestet og virker?

Hvem har designet det og tænkt “ah, det er sgu flot, den er lige i skabet – og virker” med alle de fejl og mangler, fx at have det samlede holdkamp resultat med?

Hvem har det ansvar?

Jeg må desværre opgive at præsentere resultaterne af de individuelle kampe i hver holdkamp fra LIVE score systemet. I må nøjes med de ”analoge/gamle” længere oppe. Det er håbløst.

Det er så tæt på en ommer, som man kan komme!

“Jeg går i seng!”

Badmintonbladet • Per Damkjær Juhl

Læs også

Livet i hallen….

På middagsbesøg i AB. Den gamle hal fra 1935. Klassisk rundbue med grønne baner og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.