Badminton er tilbage tirsdag den 12. januar 2021!

Loading

Så er der snart live badminton på TV2 Sport fra Bangkok, Thailand.

Der afholdes 3 internationale turneringer i samme by og i samme hal i januar 2021.

Kina og Japan har meldt afbud som lande pga henholdvis frygt (myndighederne i Kina) og positive tests blandt spillerne (verdens nr 1 i herresingle Kento Momota er testet positiv). Derudover er der flere afbud fra individuelle spillere, herunder det bedste indonesiske par i herredouble.

Danskerne er ankommet og befandt sig i 48 timers absolut karantæne på hver deres hotelværelse ved lufthavnen fra 4. til 6. januar.

Her er et link til en “One Night In Bangkok-video” fra Anders Antonsen, udsendt fra et værelse i Bangkok.

De danske (og alle andre internationale) badmintonspillere i Thailand blev den 6. januar delvist lukket ud af deres 3 dages karantæne på eget hotelværelse. Såfremt deres test er negativ.

Maden er i denne karantæne blevet leveret udenfor døren tre gange om dagen. De har ikke haft adgang til badmintonvennerne, trænerne, træningsbaner eller fitness, men har måttet træne på værelset – hvilket mange har gjort, hvis man kigger på spillernes sociale medier. De er jo vant til daglige træningssessioner og har forsøgt at holde rytmen.

Den 6. januar blev de så lukket lidt ud, som zoologiske dyr. Men der er stadig strenge “boble-regler”. De har kun adgang til 2 x én times haltræning, maden leveres fortsat udefra, kun to må benytte elevatoren på hotellet samtidig og værelset må de selv delvist sørge for. Først om 14 dage må de bestille deres egen mad udefra.

Den indiske stjerne Saina Nehwal havde misforstået reglerne og protesterede på Twitter.

Alle spillerne på hotellet overvåges, ikke på deres værelser gudskelov, men alle andre steder.

Hans-Kristian Solberg Vittinghus fortalte den 6. januar på live messenger til undertegnede, at de straks bliver advaret, hvis de så meget som stikker hovedet udenfor døren til hotelværelset og taler med naboen.

Forøvrigt talte jeg også med HKSV om Ungdoms VM i 2004 i Canada. Men mere derom senere i endnu et indlæg om UVM for U19, hvor jeg forsøger at komme gennem alle afholdte mesterskaber, gerne med lidt bidrag fra deltagerne.

Maden er mere kedelig end den ser ud, fortalte HKSV. Tag et kig på Steen Schleicher Pedersens facebook, hvis du vil vide mere om maden.

Den 6. fik alle spillere lov til at forlade karantænezonen på værelset for at blive kørt til træning.

Også i hallen er der styr på afstand, rengøring etc og nationerne holdes adskilt.

Derudover har de tilladelse til at besøge fysioterapeuten efter aftale.

Tøjet skal lægges i pose udenfor døren og bliver vasket, mens det forbliver i posen. Al ophold mellem dagens træninger er på værelset. I 14 dage.

“Det kræver en enorm mængde disciplin at opretholde en borgerlig tilværelse”
Knud Romer i Weekendavisen 23.12.20 #52

Den første turnering i Bangkok starter på tirsdag den 12. januar kl 03.00 dansk tid og slutter med finaler søndag den 17. januar.

Per Damkjær Juhl

Læs også

China Masters Super 750 • 19.-25. 11.24 • TV2 Sports sendeplan • Tidligere vindere etc • …og en kort video

🇩🇰 mixen Busch & Vestergaard taber 22-24/21-16/16-21. Ikke flere danskere i kamp i dag. The …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.