Styr på japanerne i Canada? Kento slog Kenta, men ikke Kanta

Loading

Der er fortsat stor opmærksomhed omkring japanske Kento Momotas comeback. I den forgangne uge spillede han Canada Open, men det 22-årige supertalent blev slået i finalekampen.

Hvis man kæmper med at holde styr på de japanske navne, så var slutkampene i herresingle i Canada Open ingen hjælp. I USD 65.000 Grand Prix-turneringen var den tidligere verdens-toer, Kento Momota omsider tilbage på den internationale badmintonscene efter et års udelukkelse for gambling.

Momota strøg igennem kvalifikationen og lignede en oplagt vinder, særligt da både topseedede Lee Hyun-Il og bundseedede HS Prannoy røg ud inden finalerne.

I den ene herresingle-semifinale trak Momotas landsmand Kanta Tsuneyama det længste strå mod den koreanske superveteran Lee Hyun-Il, mens Momota selv uden de store anstrengelser vandt sin semifinale mod Kenta Nishimoto.

Efter et jævnbyrdigt finaleopgør over tre sæt viste 21-årige Kanta Tsuneyama, at den japanske bredde også i herresingle er imponerende. Kanta besejrede Kento og tog dermed USD 4.875 med videre til USA, hvor US Open spilles i denne uge.

Her er feltet nærmest identisk med Canada Open, omend Momota tilsyneladende har trukket sig, fordi han ikke har fået plads i turneringen.

Se resultaterne fra Canada Open 2017

 

 

Læs også

Kento Momota vinder femte turnering i træk

Her til morgen vandt japanske Kento Momota sin femte turnering i træk. Denne gang var …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.