Kun 5 dage efter BD nye “ vi skal satse på pigerne” strategi, så kommer der igen et program, hvor U15E er inviteret til “McDonalds Cup i Esbjergs topmoderne Det faglige Hus Badminton center”, men hvor pigerne efter indledende mix-kampe, forvises til en skolehal i Hjerting – 1,5 times gåtur derfra.


Badminton Danmarks event afdeling oplyser, at dette sker af hensyn til plads (ved samme stævne sidste år, var der plads nok i det store center) og der er marginalt færre piger end drenge, så pigerne må væk.
Ved forrige stævne i Viby, var der FLERE piger end drenge, men her tilfaldt flytningen altså også pigerne, nøjagtig som det skete ved LM stævne før Viby.
3 stævner i træk, er pigerne blevet behandlet som andenrangs spillere og sendt på porten.
Og ved I hvad, Badminton Danmark, pigerne ser det, og de er hamrende trætte af det.
Opdelingen i et drenge A-hold og et pige B-hold er destruktivt for fællesskabet og det sender signaler til både piger og drenge om at de ikke er ligeværdige.
Skulle man så ikke bare skiftes til at spille i B-hallen? Egentlig ikke.
Piger og drenge betaler samme E-licens, samme stævnegebyr og inviteres til samme stævne.
Både piger og drenge har meldt sig til stævne i Det faglige Hus Badminton center – ikke i skolehallen i Hjerting.
Og hvad med sponsorerne? Var der nogen der huskede, at fortælle stævnets hovedsponsor, at de med deres sponsorat, bakker op om ulige vilkår og rettigheder mellem piger og drenge?
Hvis badmintonklubberne i Jylland ikke har faciliteter til at huse stævner, så skulle man måske se på om e-rækken er for stor, eller om stævneafvikling skal tilpasses rækkens størrelse og de givne faciliteter.
Det kan ikke være så umulig en tanke, at vores piger og drenge skal have de samme muligheder, rettigheder og faciliteter når de er på samme niveau.
Måske er det bare en tanketorsk?
Alle ser forskelsbehandlingen; både piger, drenge, forældre og trænere.
Jeg ved, at BD har modtaget klager fra både forældre og klubformænd.
Jeg ved også, at mange forældre ikke ytrer sig, fordi de oplever kontakten til BD som at slå i en dyne – fuldstændig ligegyldig.
Det kan ikke passe at BD mener, at det kan klares med et ups og en smiley.
Det er strukturel forskelsbehandling, så det driver.
Rebecca Scheuerlein
Strib