Badminton skal levere danske OL-medaljer

Loading

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark har meldt ud, at de forventer, at Danmarks medaljehøst på ni gange metal fra OL i London 2012 skal overgås i Rio 2016. Badminton spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng.

Målsætningen ved sommerens OL i Rio er ti medaljer.

– I et historisk perspektiv vil ti medaljer være en sensationel præstation, men det er en realistisk målsætning. Der er så stor kvalitet hos atleterne og i forbundene i øjeblikket, og vores forberedelser er så grundige og ambitiøse, at vi kan melde denne målsætning ud, siger DIF’s OL-chef, Morten Rodtwitt i en pressemeddelelse.

Med undtagelse af OL 2008 i Bejing har danske badmintonspillere taget minimum en medalje med hjem fra samtlige olympiske lege, siden badminton kom på OL-programmet i 1992.

Medaljerne i Rio 2016 forventes at komme i følgende sportsgrene:

Badminton, brydning, cykling, håndbold, kajak, roning, sejlsport og svømning. Danmark fik ved legene i London 2012 to guldmedaljer, fire sølvmedaljer (en i badminton) og tre bronzemedaljer (en i badminton).

De olympiske lege i Rio begynder først d. 5. august, og derfor kan målsætningen om medaljer nå at blive justeret.

Tidligere dansk OL-medaljehøst:

2012: 9 medaljer – (2 guld, 4 sølv og 3 bronze)
2008: 7 medaljer – (2 guld, 2 sølv og 3 bronze)
2004: 8 medaljer – (2 guld, 0 sølv og 6 bronze)
2000: 6 medaljer – (2 guld, 2 sølv og 2 bronze)
1996: 6 medaljer – (4 guld, 1 sølv og 1 bronze)
1992: 6 medaljer – (1 guld, 1 sølv og 4 bronze)
1988: 4 medaljer – (2 guld, 1 sølv og 1 bronze)
1984: 6 medaljer – (0 guld, 3 sølv og 3 bronze)
1980: 5 medaljer – (2 guld, 1 sølv og 2 bronze)
1976: 3 medaljer – (1 guld, 0 sølv og 2 bronze
1972: 1 medalje – (1 guld, 0 sølv og 0 bronze)
1968: 8 medaljer – (1 guld, 4 sølv og 3 bronze)
1964: 6 medaljer – (2 guld, 1 sølv og 3 bronze)
1960: 6 medaljer – (2 guld, 3 sølv og 1 bronze)
1956: 4 medaljer – (1 guld, 2 sølv og 1 bronze)
1952: 6 medaljer – (2 guld, 1 sølv og 3 bronze)
1948: 20 medaljer – (5 guld, 7 sølv og 8 bronze)

Læs også

Det danske UVM-landshold kæmpede sig tilbage

Det danske UVM landshold leverede her til eftermiddag et flot comeback, da 0-2 blev forvandlet …

8 Kommentarer

  1. Tror desværre at de 3 store kanoner er for stærke i HS når det gælder. Men hvis lodtrækningen spiller eller Jan blir 4. Seedet tar han eller Viktor en bronze.
    HD er svær. Men hvis Nuller blir helt sig selv har de også en lille chance.. 2 x Mads ka vel også overraske. Meeeen nok et longshot 😎
    Pedersen har vel rimelig chance for en enkelt medalje..
    Realistisk set 0 eller 1. Men drømmer om 3

  2. Jeg tror stadig at det er skæbnen der har gjort at Viggo ikke har vundet sin første superseries titel for han skal have den første når han kommer ind fra sidelinjen og overtager rampelyset foran alle legenderne og vinder OL 💪🏻🇩🇰❤️

  3. Frederik Mauritzen Glæder jeg mig til at se 😳

  4. Ja det ville være dejligt😏

  5. Jeg må indrømme at det ser sort ud for en OL medalje i år i badminton. Det er svært at spå om i hd når man ikke kender Nullers tilstand, men selv med 2x mads som åbenbart kan slå alle hvis de rammer dagen, men realistisk set er det nok ikk der vi rammer den. Damesingle er vi uden chancer, damedoublerne i verden må jeg indrømme spiller som vinden blæser. Men der er dog muligheder.
    Mix er en mulighed, da jeg tror formatet passer godt til fischer/pedersen med deres svingende præstationer.
    Herresingle er vores bedste bud, da vi har to der potentielt kan overraske. Men må indrømme at jeg har svært ved at se hvordan de 3 asiatere skal slås, men det sker jo i ny og næ.