2. Fladberg slog Holst
Emil Holst skiftede inden sæsonen til Skovshoved, og blev dermed en del af et hold, som kæmper med om medaljer. Mod sin gamle klub, Solrød, blev det ikke til en sejr, da Rasmus Fladberg i to sæt slog Holst.
– Det er altid en speciel oplevelse at se min gode ven og klubkammerat gennem mange år i en anden trøje og på den anden side af nettet.
– Men når det er sagt så synes jeg egentlig ikke der er så meget forskel fra mange af de andre 1. herresingler man spiller mod. Man skal spille godt for at vinde de kampe og Emil har spillet godt i ligaen i år, og jeg har stor respekt for ham. Så jeg prøvede så vidt muligt at holde fokus på den game plan jeg havde lagt sammen med Rickard (min træner), og jeg er rigtig tilfreds med at kunne holde mig til den stort set gennem hele kampen og levere en sejr til holdet, fortæller Rasmus Fladberg.