Steffen Rasmussen (th) sammen med Odense formand Henrik Kryger. Foto @ OBK

Badmintonligaen: Odense sætter navn på syv spillere til næste sæson

Loading

Odense Badminton Klub (OBK) har lavet aftaler med en række nøglespillere til den kommende sæson i Badmintonligaen. Der bliver satset på de unge talenter og egen avl i den fynske ligaklub.

Aftalerne blev offentliggjort ved et VIP-arrangementet før kvartfinalen mod Team Skælskør-Slagelse, og de 75 sponsorer og gæster tog imod spillerne med klapsalver, da de én for én blev kaldt frem for at sætte deres underskift på aftalerne.

Det var en meget tilfreds træner og sportschef Lennart Engler, der kunne løfte sløret for de første syv spillere til næste sæsons ligamandskab:

”Vi er rigtige glade og tilfredse med, at det er lykkedes for os allerede nu at lukke aftalerne med syv af de spillere, som skal være fundamentet for ligamandskabet. De har samtidig sagt ja til at være en del af ”Made in Odense” hvor den røde tråd i arbejdet er, at klubben selv kan udvikle topspillere, således at næste generation af spillere i klubben kan se sig selv på liga-holdet en dag, sagde Lennart Engler ved præsentationen af spillerne.

På damesiden er der lavet aftale med den dobbelte sølvvinder ved sidste weekends DM i Aarhus, Sara Thygesen. Hun får følgeskab af Maiken Fruergaard, der er den anden halvdel af den stærke damedouble. Samtidig er der lavet aftale med den mest vindende spiller på ligaholdet, Camilla Martens, der har vundet 9 ud af 10 kampe i dette års badmintonliga.

På herresiden er der lavet aftaler med doubletalentet Frederik Søgaard, der hentede en sølvmedalje ved UVM i Lima, Peru i efter året 2015. Han skal sammen med Steffen Rasmussen, der er en af de mest vindende herresingler i badmintonligaen, danne fundamentet på holdet sammen med Patrick Bjerregaard og Søren Toft Hansen.

Den dobbelte DM-sølvvinder Sara Thygesen er glad for at kunne fortsætte sin karriere i OBK, og hun udtaler:

”Jeg har været i OBK i rigtig mange år nu, og jeg har altid været glad for de ting som klubben har gjort for mig. Jeg synes at det er det bedste valg for mig lige nu, og jeg er glad for at kunne fortsætte min karriere i OBK”, siger Sara Thygesen.

Steffen Rasmussen har i flere sæsoner været en stærk herresingle for OBK, og han siger om sit valg om at fortsætte sin udvikling i OBK:

”Jeg føler, at jeg har et rigtig godt samarbejde med Lennart Engler, og han kan gøre en forskel i min udvikling. Og så har udsigten til at spille 1. herresingle for OBK i ligaen også spillet ind. Jeg glæder mig allerede helt vildt til udfordringen og nogle spændende kampe”, siger Steffen Rasmussen.

Pressemeddelelse fra Odense Badminton Klub

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …