Badmintonpersonligheden med det brede smil

Mia Blichfeldt skabte et navn for sig selv allerede i 2014, da hun som den yngste nogensinde vandt DM-titlen i damesingle. Det satte gang i ideen om at konkurrere med verdenstoppen, og den ide har kun fået endnu mere eksistens efter et 2017, som vil fungere som bevis på, at det godt kan lade sig gøre.

Af Søren Nørgaard Lund

Mia Blichfeldt trådte for alvor ind i rampelyset, da hun besejrede Anna Thea Madsen i finalen ved DM 2014. Et præcist og linjeklamrende smash blev slået i gulvet i Magion i Grindsted, og pludselig kickstartede en karriere, som hende selv og danske badmintonfans med høje forventninger kunne se frem til at følge. Nu er hun den bedst placerede danske damesingle på verdensranglisten, som nummer 31, og det er en titel, Mia Blichfeldt er stolt af. Men det er ikke et parameter, som hun vil måle sig efter. Det er verdenstoppen derimod.

Dannelse på og udenfor banen
Mia Blichfeldt har haft et forrygende 2017, både på og udenfor banen. Trægulvet i Brøndby, de grønne måtter i Glasgow og diverse stadionhaller i Asien har ikke kun kendetegnet den succes, som Mia Blichfeldt har oplevet i 2017. Skolegangen er afsluttet i denne omgang, og som resultat heraf er badminton blevet mere end et fuldtidsarbejde.

“Jeg blev student i sommeren 2017 og lukkede et kapitel bag mig. Så skulle et helt nyt kapitel begyndes, og jeg valgte efter sommeren at gå efter mine drømme og koncentrere mig 100 procent om badminton. Det har jeg ikke fortrudt siden. Så det har været et år, der er gået fra en stresset hverdag, til at have mere overskud,” siger Mia Blichfeldt.

I tidens løb har mange drømt om at opleve lige præcis den hverdag, som professionelle badmintonspillere har. En hverdag, som udefra synes værende noget ensformigt, hvor det eneste, der bliver stærkere, er ens fysiske formåen. Med en fysisk formåen kommer et menneske med en bevidsthed, som ligeledes kan udvikles.

“Personligt er jeg blevet mere bevidst om, hvilke ting der er optimale for min sport og min hverdag. Jeg har lært, at man er nødt til at gå på kompromis med ting, for at prioritere andre ting højere.”

Det er den nye og bedste placering på verdensranglisten, som Mia Blichfeldt har lært meget af, og den har fået hende til at spærre øjnene op for noget større.

“Min placering på verdensranglisten giver en masse motivation til træningen i hverdagen. Jeg er mere “sulten” efter at udvikle mig, så jeg kan komme ud og spille de store turneringer mod de bedste og forhåbentlig lære fra det.”

“Jeg er glad og stolt over at være den bedst placerede damesingle fra Danmark. Det er en fin titel, men på den lange bane, måler jeg mig selv med verdenstoppen.”

Accept indadtil
Lige siden fjerbolden lå stille på linjen i Magion tilbage i 2014, har kampen mod verdenstoppen ikke været uden problemer. Internt på landsholdstræningen i Brøndby findes flere gode sparringspartnere, som slår hinanden på kryds og tværs, og det gavner det fælles bedste. Men det kan være hårdt for selvtilliden.

“Jeg har haft mindre gode perioder i min karriere, hvor jeg ikke har været første eller anden prioritet, og hvor andre har gjort det bedre. Det har jeg accepteret, lært og måske blevet mere stædig af,” siger Mia Blichfeldt, som stadig understreger, at de danske damesingler er utrolig afhængige af hinanden.

“Vi har lært at samarbejde, men der stadig en del vej, og der er så meget inspiration og viden at lære fra de absolut bedste i verden.”

Og apropos de absolut bedste i verden, brød Mia Blichfeldt med alle normer, da hun i anden runde ved VM i Glasgow fejede Sayaka Sato til side efter en kamp, hvor følelserne var afgørende.

Gejst, jubel og attitude
Til Denmark Open sidste år lavede BadmintonBladet et interview med japanske Akane Yamahuchi, som fortalte, at de danske damesingler havde for mange følelser i spil, når de stod på banen. Det var det, der forhindrede dem i at blive endnu bedre, vurderede hun. Mia Blichfeldt fungerer ikke, hvis der ikke udtrykkes følelser på den ene eller anden måde, og derfor er det en essentiel del af hendes badmintonpersonlighed.

“Følelser kan defineres på mange måder og kan påvirke os på hver deres måde – både på godt eller ondt. Gejst, attitude og jubel er følelser, som jeg synes er vigtige for mig, når jeg står på banen og nok også grundet den person, jeg er udenfor banen. Det er vigtigt for mig, fordi det får mig i gear, og hvis jeg er nervøs, får jeg det ud af kroppen den vej,” siger hun.

Ved VM i Glasgow var Mia Blichfeldts fysiske kunnen på det niveau, som kræves, hvis man ønsker en tilstedeværelse netop der. Følelserne var eksplicitte, men ikke irritable, så de skabte begrænsninger, og derfor håndterede Mia Blichfeldt det, som hun gjorde.

“Et højdepunkt fra 2017 var min sejr over Sayaka Sato til VM i Glasgow. Forberedelserne op til VM havde været optimale og i de bedste rammer, men også mentalt og fysisk hårde, da jeg blev presset udover mine grænser. Netop den periode har været med til at flytte mig som spiller, men også personligt, da jeg fik smag for, hvad der skal til, for at komme op i verdenstoppen – det må være et højdepunkt for min badmintonkarriere og ikke kun 2017,” siger Mia Blichfeldt.