CLASH OF CLANS • Arctic Open • 🇫🇮 •

Loading


I det kolde nordøstlige hjørne af Europa er det semifinaledag.

TV2 Sport Badminton skriver:

“SEMIFINALE-PROGRAM LØRDAG I FINLAND MED 3 DANSKE KAMPE

To herredoubler og en herresingle har kæmpet sig igennem til semifinalerne i Arctic Open i Finland. To af de kampe er på TV, mens vi desværre ikke får Rasmus Kjær og Frederik Søgaard at se lørdag.

Til gengæld er der lidt af et brag i vente mellem Anders Antonsen og Lee Zii Jia. Det er med kampstart præcis kl. 16.00.

Kim Astrup og Anders Skaarup skal op mod “The Daddies” fra Indonesien, gennemrutinerede Ahsan og Setiawan, og det er cirka ved 18-tiden.

Vi kan vise 8 af de 10 semifinaler. De første fem i en session, der begynder kl. 9.00 dansk tid.
Anden session med de sidste tre kampe er altså med start kl. 16.00.

Det hele kan ses på TV2 SPORT (og TV2 PLAY). Rigtigt god fornøjelse. Kom så Danmark.”


Anders Antonsen var ude i tre sæts kamp mod japanske Watanabe, som han vandt 21-9 / 22-24 / 21-14 efter 78 minutter. AA så fit ud. Mere skarp end længe, synes jeg. Forhåbentlig får han nu endelig en længere periode uden skader og med stabile resultater.

Kim & Skaarup, i Asien også kaldet Tim & Brian, var bagud 15-18 i tredje sæt, mener jeg – men kan ikke checke for BWFs system er ikke opdateret/virker ikke mht statistik, kom foran 20-18, før de vandt 21-19 over de olympiske mestre fra Tokyo.

Kjær & Søgaard vendte i slutningen af andet sæt kampen, bagud 16-18 efter at have tabt første, og så tabte Ong & Teo gejsten.

God sejr over tredje seedede og nr 9 på verdensranglisten, der desværre fortsætter en nedadgående udvikling.

Line Kjærsfeldt tabte 17-21 / 11-21 til Wang 🇨🇳 , seedet 5, 11 på verdensranglisten, og Blichfeldt tabte 11-21 / 21-13 / 18-21 til Han 🇨🇳, seedet 3, 9 på verdensranglisten.

Mathias Christiansen måtte stoppe pga et virkelig grimt vrid i venstre ankel.


Her er lørdagens semifinaler…..


På tirsdag starter Denmark Open i Odense. Måske med noget af den samme begejstring som fra VM i Royal Arena. Det bliver ikke svært at overgå larmen under Arctic Open, hvor der indtil videre har været meget få tilskuere.

Badmintonbladet 🇫🇮 Per Damkjær Juhl

Læs også

Ny verdensrangliste • Turneringskalender

Gemke hænger lige over den magiske grænse på de 32 spillere, der automatisk har direkte …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.