Foto: @ Rico Dahl Hansen

Hertz og Bruun fører an i Grækenland

Fredagen til Hellas Open bød på flere danske sejre, og lørdagens kvartfinaler har således danskere klar til kamp. Der mangler dog stadig at blive spillet herredoublen med Filip Myhren/Steve Olesen og damedoublen med Line Fleischer Nielsen/Claudia Paredes.

I herresingle har Kim Bruun levet op til favoritværdigheden, og med to sejre i to sæt, ligner Greves nye herresingle et sikkert bud på en samlet vinder.

– Jeg havde en fra Ungarn i første kamp. Han var rigtig fin til støve og holde bolden i gang. Så jeg måtte arbejde hårdt for det. Dog virkede han til være rigtig træt på grund af det høje tempo. Så det var dejligt med en god start også fordi det altid er svært i første runde kampe. Min anden kamp var lidt tricky vidste ikke helt hvad jeg gik ind til. Det var en fra Thailand som slog rigtig godt og var glad for at trykke hårdt på stort set alt. Dog følte jeg at jeg havde rimelig godt styr på ham. Var foran rimelig stort i begge sæt hvor han så kom lidt tilbage inden jeg fik lukket den, fortæller Kim Bruun

– Jeg håber selvfølglig at jeg kan vinde og vil sige jeg også har formen til det. Har fået trænet rigtig godt de det seneste stykke tid. Nå det så er sagt synes jeg der er nogle tricky spillere med som på dagen kan være farlige. Så jeg skal spille godt for at vinde.

Desværre blev det ikke til flere danskere i herresingle. Mikkel Enghøj og Søren Toft Hansen måtte begge se sig slået i anden kamp.

I damesingle er der dobbelt-dansk deltagelse. Her er Claudia Paredes og Amalie Hertz Hansen videre. Paredes har været ganske fænomenal, da hun med 3 og 8 vandt første kamp, og anden kamp blev med 10 og 11. Amalie havde det lidt sværere da hun skulle møde den tredjeseedede i første kamp. I første sæt var der behov for ombolde, men andet sæt blev vundet med 7.

– I den første kamp var jeg lidt nervøs i takt med at det var min første kamp, og en modstander jeg ikke havde mødt før. Nervøsiteten kunne ses helt frem til 16-19, hvorefter jeg begyndte at slappe mere af, da jeg forventede at jeg ville tabe dette sæt, min fejlprocent blev mindre og jeg fik styr på den rigtige taktik, der gjorde jeg vandt første sæt 24-22 og andet sæt sikkert, fortæller Amalie Hertz Hansen.

Anden kamp var så mod Line Fleischer Nielsen. Her blev opgøret vundet med 14 og 7 af Greve-spilleren.

– Min anden kamp var mod Line som jeg har spillet en del gange imod, så der vidste jeg hvad der ventede og gik mere afslappet til kampen. Jeg spillede fint og med lav fejlprocent. Mine forventninger til i morgen er at gå ind på banen og gøre mit bedste. Lige nu er jeg bare glad for mine to sejre, da jeg ikke havde regnet med at vinde den første kamp da jeg tog hjemmefra, slutter Amalie af.

Resultaterne fra Hellas Open

Læs også

Bruun før meget vigtig kamp: Han kan være en svær spiller for de fleste

Kim Bruun var den eneste dansker, der var i ilden på førstedagen af Canada Open. …