Meget subjektive nedslag i et stort arrangement omfattende ungdom i 5 haller, para, veteran og eliten.
Semifinalerne var endestation for de sidste to europæere
Den spanske kvinde Marin tabte i tre tætte sæt til Japans OL håb Okuhara. Bysbarnet Viktor måtte sande, at et eventyr ofte rummer et element af både drama og, desværre, tragedie. Det blev til et meget knebent nederlag til Chen Long, der vandt her i 2011, 2013, 2014 og 2015. 19-21 i sidste sæt.
Er den for lille? Ikke i de tidlige dagstimer, men måske sidst på eftermiddagen og om aftenen, hvor der kunne have været solgt flere billetter.
Men i den lille hal, muligvis den klart mindste hal i dette omrejsende turneringscirkus, hersker der en nærhed og nærmest intim stemning. Publikum er rigtig tæt på. Der er ikke langt fra indgang til selve hallen og ikke megen udenomsplads indenfor. Men vi er jo også kommet for at se badminton, ik? Hallen var i hvert fald ret hurtigt at rydde for publikum, de gange alarmen bad alle om at gå udenfor.
For mig er presserummet tæt på, modsat Tokyo, Basel og Frederiksberghallerne, og i Odense tilbydes der lette sandwich, kage og øl fra Midtfyns Bryghus.
Ok, toiletforholdene er små, og rengøringen kunne sagtens ske oftere. Udenomsarealerne indendørs er også begrænsede. Købe-maden var langt bedre i Basel, og så må byggeriet udenfor gerne være overstået næste år.
Falske alarmer
Hallens alarmsystem lød to gange søndag under finalen i damedouble, men også om fredagen før arrangementet gik i gang og åbenbart også allerede tirsdag. Alle blev bedt om hver gang at forlade hallen, hvilket skete lidt tøvende, men uden panik, løb og uro.
Ugens citat
“Det er verdens kedeligste sætning: en bold ad gangen!”
Dennis Bostrup. TV2 Sport.
Para
På invitation fra Bo Jensen, Ulfsborg IF, frivillig og dommer, fik jeg via en tysk træner og Klavs Andreassen en længere snak på tribunen med Colin Leslie fra Lothian Disabilty Badminton Club (ldbc),Edinburgh, Scotland.
Dobbelt benarmputeret fra knæet i 2004/2006 efter et fald fra 2 meters højde ned på et betonunderlag i 2002. Før det var han en ganske habil badmintonspiller. I 2012 genoptog han sporten og er nu med til at drive Skotlands centrale para-klub. Mellem 2002 og 2012 fordoblede han sin vægt, var kraftigt medicineret og gennem flere mørke perioder i sit liv med tanker om selvmord. “Skriv du endelig min historie”, sagde han.
Fakta:
10.000 pund for to stk badminton-underben, inkl 2 fødder, der klikkes på to “skruer” i en hurtig vending. Vægt ca 5 kg pr stk, og således væsentligt mere end et normalt ben, blev han og jeg enige om i et øjebliks morbid humor, hvilket ifølge Colin medførte noget overdimensionerede og stærke lårmuskler.
Hygge i presserummet
Lørdag blev ekstra fornøjelig. Eddie og datter fra Midtfyns Bryghus gav rundhåndet smagsprøver af deres skønne øl, hmmmm en lækker Stout….., badminton-/golflegenden og mediedarlingen Kolmos gav den endnu en gang fuld gas med sit optimistiske livssyn i den røde lædersofa, fotografer, journalister og andre fra ind- og udland holdt mediegryden i kog, og de tre ældre frivillige, som jeg nu har haft fornøjelsen af at møde for tredje år i træk, bidrog med deres fynske lune.
Stemningen og musikken i hallen
Dette er mit facebook-opslag, som blev postet lørdag eftermiddag i en pause mellem herredouble og damedouble:
“(Kære) Badminton Danmark
1)Hyr nogle publikumsopvækkere. Nogle der kan gejle publikum op. Det trænger vi til. Det beskrev Dennis Bostrup fra TV2 Sport fint i starten af ugen. Vi, publikum vil jo godt, men vi er bare lidt høflige og tilbageholdende med at tage initiativet, men vi rider gerne med på bølger og går med gruppen.
Men nogen må starte os. Vække os. Gå forrest. Man gør det også i Parken ved landskampe, ifølge fortrolig og pålidelig kilde. Vi er sofa-mennesker. Præget af velfærdssamfundet.
2)Spil noget nyt musik og gør det højt. Skru op for lyden. Fuld tryk. Herregud, i Indonesien larmer publikum højere end musikken her, siges det!
Jeg ville elske at høre Nik & Jay med “Hot Sauce”. Udlændinge forstår alligevel ikke de til tider skjulte og helt åbenlyse frækheder i deres nordkøbenhavnske jargon. Jeg gør det heller ikke ofte. Men rytme og gang i den har de to. Skift i det mindste lidt hyppigere musik og stil.
Det var bare det.”
Kort efter opslaget modtog jeg et skriftligt svar fra officiel side. Der må ikke spilles musik med dansk, eller måske rettere ikke-engelsk tekst – det sidste er ikke helt afklaret.
Det virkede til at musikken blev højere og mere brugt på finaledagen. Til gengæld var vi flere, der var godt trætte over en meget brugt melodi ved dommernes indmarch i hallen!
AirBadminton
Under Denmark Open udgav BWF endnu en promotion video for AirBadminton.
Men det er samtidig lidt kuriøst, at vi præsenteres for endnu en video om det spil og den bold, og alligevel er tvunget til at vente til april/maj 2020 med at få bolden!
I hallen
Efter nogle betænkeligheder pga medfødt ydmyghed tog jeg mig sammen fredag og satte mig på en af stolene tildelt “Press” i hallen, i 4. række lige bag hovedbanen. Fredag sad et par TV2 folk på min venstre side og Ritzau på den anden.
Lørdag havde jeg fornøjelsen af BWFs head of communication på min højre side. Sideløbende med det fremragende spil på banen mellem Okuhara og Tai, snakkede vi lidt, skrev begge på vores devices og fulgte rugby kampen mellem overraskelsen Japan og Sydafrika i kvartfinalen ved World Cup i Japan på hans lille mobilskærm.
TV2 Sport
Stor tak til kanalen og alle for og bag kamera for at dække DANISA Denmark Open 2019 fra første til sidste kamp.
Nu drømmer vi nok mange om tv-dækning og challenge system på alle baner. Det sidste ville russiske Evgeniya Kosetskaya sikkert gerne have haft i det tredje sæt mod japanske Aya Ohori, hvor der var 2-3 tvivlsomme og afgørende kendelser på linierne.
Men challenge systemet er en af de største forbedringer af både retfærdighed og spænding, badminton har set.
Og TV2 Sports omfattende dækning af ALLE turneringer skal vi virkelig være dybt taknemmelige over. En kæmpe gevindst for vores sport herhjemme i Dronningeriget.
Gang i badminton i Odense.
Ungdom i 5 halkomplekser med flere haller hvert sted, Para i to haller, Veteran nøjedes med OBKs gamle, ikoniske og klassiske badmintonhal, men kunne sagtens have brugt mere plads – det var en heksekedel søndag formiddag, og Eliten spillede de indledende kampe på kun 3 baner.
Hos både ungdom og veteran herskede den velkendte halodeur. Luften var pænt mættet med intensitet, mangel på ilt, masser af CO2, fastfooddunst, sved, en vis syrlighed og masser af snak, glæde og smil.
Og så var der mange veteraner, udover Chen Long, der kunne have klaget over sene spilletidspunkter.
BadmintonBladet flest nyheder om badminton
