Mange tak til Viktor Axelsen for de velvalgte ord søndag den 17. november 2019 til unge badmintonspillere og deres forældre. 

Det har forhåbentlig en stor effekt, at du, fra den allerøverste hylde, ytrer dig i debatten. 

Læs selv på VAs facebook via link her:
https://www.facebook.com/109867432363882/posts/3128248207192441?d=n&sfns=mo

‘Det skal være fedt at gå til fjer’

I dette indlæg fra 11. februar 2017 skrev jeg følgende:

“Derfor er det vigtigste ikke, om nogen har elitepotentiale og hvor godt man klarer sig her og nu, men om man som forening, træner og forældre er i stand til at fastholde begejstringen for badminton hos de unge mennesker, så de kommer igen næste år, og næste år, og næste år…. 

Derfor synes jeg, vi, klubberne og trænerne skal holde igen med at fortsætte den nuværende udvikling, hvor mange kopierer elitetræningskonceptet og konstant tænker resultatorienteret og siger mere trænerstyret træning, mere planlægning, mere selvevaluering, mere struktur og styring, mere fokus på mål, målrettethed og ja, mere rangliste og pointjagt. 

Alle klubber skal ikke være eliteklubber. Nogle klubber kan sagtens reducere ambitionerne, nedtone træningsindholdet og gøre det mere “spiseligt”. 

Jeg mener, vi gør børn og unge til semi-professionelle, gør badminton og udvikling til arbejde, og distancerer dem fra glæden og legen, især den ikke-styrede og umiddelbart ikke-målrettede leg. Der er ikke nogen, der gør det i en ond hensigt. Alle vil det bedste for de unge. 

Jeg er bange for, at deres begejstring langsomt kvæles gennem ungdomsårene ved at fjerne den legende og kreative tilgang, hvorved vi udpiner de unge. En udpining, der får dem, der ikke lykkes, til at falde fra, fordi de netop ikke rider med på bølgen af succes og har glemt det sjove, og derved står tilbage med en lille kerne af spillere, der lykkes. De sidste så vi nogen af til DM i Århus fornylig. De første, er dem der stopper og aldrig vender tilbage til sporten”

Det har været en uheldig udvikling gennem mange år. Nu er jeg en hel del ældre end VA, men beskrivelsen fra OBK og VAs ungdom i en hal kunne sagtens være min i Kolding, og min generations opskrift på måden, vi lærte badminton – og badmintonkultur. 

Dagens unge (og deres forældre) har glemt legen, uden voksenstyring og -observering, uden “målrettethed”, men bare for fornøjelsens skyld, at komme og blive i hallen før og efter træning – og fx at gå i bad i hallens omklædningsrum, og derved tilføje et afgørende element til opbygning af fællesskab. 

Dagens unge er velopdragne og har taget på sig samfundets fokus på mål, effektivitet og systematik. 

Dagens forældre afleverer, observerer, investerer, kontrollerer, målretter og afhenter. 

Alle i bedste hensigt. 

Prøv lige at tag den med ro. Lad de unge lege og have det sjovt. De skal nok nå det altsammen. Og slap selv lidt af, nyd livet og hinanden. 

Per Damkjær Juhl