Tilbage i hallen!

Loading

Dag #0. Genåbning!

Onsdag den 21. april 2021 blev legen med de 5 gram og 16 gåsefjer endelig skudt i gang. 

Jeg følger nogle enkelte klubber på facebook og det var fantastisk at se opslag med glade børn i de danske badminton haller. 

Herunder er fra Hvidovre Badminton Club. Sikke en smuk hal!


I vores store og slidte Vordingborghallen var 15 unge fra Bogø, Næstved, Storstrømmen-Kippinge og Vordingborg og én voksen (undertegnede) samlet i 90 minutter til Team Storstrøm træningen.

Team Storstrøm er et træningsfællesskab med to ugentlige træninger, fri tilmelding for områdets spillere, uden krav om klubskifte, og opstartet i august 2016. 

(Fri i forståelsen “åben” for alle, mod betaling selvfølgelig. Team Storstrøm modtager ingen kredsstøtte nogen steder fra)

Der blev sagt goddag og farvel til samtlige forældre udenfor. 

Efter inspiration fra Viktor Axelsens korte opvarmningsvideo i går fra Skovshoved, varmede vi selvfølgelig også op, havde lidt frit spil, spillede halvbane, side mod side, og godt gennemvarme, efter 65 minutter, gennemførte én runde med rigtige kampe på den store bane, med afsluttende 10 minutters styrketræning. 

De unge så glade ud. Også trætte. Me too. En på samme tid normal og unormal dag. 

En træningsdag i hallen lever altid videre i mange timer bagefter. Glæden og trætheden forplanter sig og giver en ro og afslappethed i både krop og sind, en tilstand der hos mig fortsætter i dag. 

En meget savnet tilstand. 

Vi ❤️ Badminton!

Badmintonbladet.dk
Per Damkjær Juhl

Læs også

14.000 følgere • Stor tak!❤️🙏🏻🇩🇰🍾🥂

Badmintonbladet har rundet 14.000 følgere på Facebook – og et betydeligt stigende antal læsninger på …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.