Et sort kapitel i dansk badminton!

Loading

Maj 2022…..
Fyringen af direktør Bo Jensen efter 7 års ansættelse kostede Badminton Danmark ca 2,5 million i fratrædelse samt til processen med at finde en ny direktør.

Forbundet ønskede “en ny strategisk retning”. Kom den retning nogensinde? Opdagede I den?

I 2023 kom BD ud med et årsregnskab med et minus på 1,5 million. Det første negative regnskab i mange år!

Marts 2023.
Den nyvalgte formand Tore Vilhelmsen (september 2020) forlod posten efter 2 dyre og turbulente år i marts 2023.

Marts 2025.
Den nye direktør, hvis ansættelse kostede flere hundrede tusinder til et eksternt firma, stopper efter to et halvt år i stillingen pr 15.april 2025.

————————————————————

Vi, altså medlemmerne i dansk badminton, måtte sige farvel til en driftig, indsigtsfuld og hårdt arbejdende direktør pga interne stridigheder, i folkemunde kaldet personfnidder, manglende kemi og personlige ambitioner fra en eller flere i den daværende siddende, uenige, ja stærk splittede bestyrelse.

I Bo Jensens tid gik forbundet fra ikke at være kommercielt til i den grad at være kommercielt, og Denmark Open udviklede sig til en af de bedste turneringer på hele World Touren, skriver TV2 med citat fra Jan Ø Jørgensen.

Netop økonomiske ressourcer er dansk badmintons helt store achilleshæl i den internationale konkurrence.

————————————————————

Formanden forlod posten, da der kom en modkandidat.

Direktøren bor i Aarhus og har nok indset, at afstanden mellem hjemadresse og arbejdsplads er for stor.

Vi, altså medlemmerne i dansk badminton har set toppen spilde nogle år og bortøsle vigtige økonomiske midler…..til ingen verdens nytte.

2-3 millioner kunne have gjort stor gavn ude i det danske badminton landskab!

https://sport.tv2.dk/badminton/2023-04-01-fyring-koster-badminton-danmark-dyrt

————————————————————

Det er et sort kapitel….

….fremtiden kan også blive mørk…..

Til det sorte kapitel kommer yderligere, at 3 medarbejdere og en cheflandstræner har opsagt deres stilling i Badminton Danmark, Ligaen er udover en kamp om medaljer også en kamp mellem udenlandske spillere kontra hjemlige, ungdommens internationale resultater er bekymrende, eliten er…..udfordret, kredsene er uinteressante og uvedkommende for de fleste – yderst få møder op til årsmøderne, og nogle af dem fungerer nærmest udemokratisk og utransparente, endnu færre klubber og delegerede møder op til BDs repræsentantskabsmøde, og kontakten mellem Badminton Danmark og fundamentet i dansk badminton – KLUBBERNE er ikke eksisterende og for længe siden udliciteret til DGI, og kredsene løfter ikke længere deres primære opgave – support, servicering og understøttelse af klubbernes udviklingsbehov, dette varetages nemlig af DGI.

————————————————————

Badminton Danmark er blevet irrelevant og ligegyldig for 8 ud af 10 medlemsklubber, der så til gengæld betaler et 5 cifret beløb for at have et hold i de fem øverste niveauer i den danske holdturnering uden at få ret meget, om noget som helst retur.

————————————————————

•••••••••••• Sort og mørkt! ••••••••••••

————————————————————

Hvor skal vi hen?

Hvem sikrer, at vi arbejder i samme retning?

Hvordan sikrer vi os imod faldende medlemstal i ungdommen, der er fremtiden?

Hvordan bevarer vi bredden overalt i Kongeriget?

Hvordan fastholder Danmark sin europæiske dominans, og sin placering i den stigende asiatiske konkurrence?

………..?

………..?

……spørgsmålene er mange!

————————————————————

Badmintonbladet 🇩🇰 ❤️ 🇩🇰 Per Damkjær Juhl

————————————————————

“Ikke alt, man ser i øjnene, kan forandres, men intet kan forandres, før man ser det i øjnene.”

James Baldwin

Læs også

Vi løb meget, dengang jeg var teenager…….

Jeg husker meget tydeligt, hvad min mix-mentor Ole Henrik Jensen fra Kolding Badminton Klub sagde …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.