Victor Svendsen for VEB. Foto @ iShoot

Portuguese Int’l: Fin dansk dag kaster flere kvartfinalepladser af sig

Det er blevet til flere danske sejre til Portuguese International, hvor en stor gruppe unge danskere i disse dage er i kamp. Næsten alle af fredagens kampe er spillet, og i lørdagens kvartfinaler er der således gode muligheder for yderligere dansk avancement.

I damesingle er førsteseedede Sofie Holmboe Dahl godt på vej mod finalen, efter hun i sine to kampe endnu ikke har afgivet et eneste sæt. I morgen skal hun møde Chisato Hoshi som er seeded som nummer syv til turneringen. Irina Andersen er også videre til kvartfinalen i damesingle.

De førsteseedede i mixeddouble, Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen, er også klar til kvartfinalerne, og de møder Susan Ekelund og Mikkel Stoffersen i morgen. Der er yderligere tre danske par videre til kvartfinalerne.

Mai Surrow er også videre i damedouble, hvor hun sammen med Emilie Juul Møller møder Isabella Nielsen og Claudia Paredes. Der er yderligere to danske par videre til kvartfinalen.

Vendsyssel spilleren Victor Svendsen bliver derimod eneste dansker i herresinglekvartfinalerne efter at han slog Ditlev Jæger Holm.

Her til aften spilles de sidste herredoubler, hvor der fire danske par i spil til kvartfinalerne.

Resultaterne fra Portuguese International

Læs også

Victor Svendsen før møde med Abian: Den skal bare have 110 procent hele vejen

Kvartfinalerne til Portuguese International er nu spillet, og feltet er nu snævret ind. Flere danskere …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.