Vladimir Ivanov havde en singlekarriere, inden at han blev en verdensklasse doublespiller. Her mødte Vittinghus en enkelt gang, og han vandt sikker over ham i to sæt. Foto @ IBL

Euro Cup Champions: Meget tæt på sensationelt nederlag

Loading

Ved European Cup Championship, badmintonens svar på Champions League, er det ved at spidse til med de afgørende kampe. Lørdag blev første semfinale mellem russiske Primorye og italienske BC Milano spillet. På papiret var Primorye store favoritter, der blandt andet kan mønstre det stærke russiske par Ivan Sozonov og Vladimir Ivanov i truppen.
I første kamp skulle russiske Ivanov op imod Putro fra Italien. Der er over 1000 pladsers forskel på verdensranglisten i Ivanovs favør, så der var store forventinger til at Ivanov ville vinde denne kamp meget nemt. I 1. sæt blev det dog tæt, hvor sættet endte i ombolde. Her var det sensationelt nok Putro som vandt med 24-22. I 2. sæt fik Ivanov kontrol over sagerne og vandt med 21-15. 3. sæt blev en gyser, hvor sættet svingede frem og tilbage. Putro var overraskende foran i størstedelen af sættet, først med 17-11 og fik også en matchbold ved stillingen 20-19. Dog fik Ivanov hevet sig selv op og afværgede katastrofen. Ivanov vandt 3. sæt med 22-20 og skaffede russerne den bedste start.

Cruise-kontrol
I damesingle maste Primoryes Yang Yie BC Milanos Pirvanescu med 21-8 og 21-2. Den sidste kamp vandt de rutinerede russere Sozonov/Ivanov i to stensikre sæt over Kantioler/Holm fra BC Milano. Dermed blev semifinalen 3-0 til russiske Primorye som skal spille finale i morgen. Modstanderen bliver enten franske AIX Universite BC eller BC Chambly Oise.

Resultater fra Euro Cup Champions

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.