Torsdag kl. 19.00 mødes AB Aarhus og Solrød i et opgør mellem sidste sæsons bronzevindere og Badmintonligaens ubesejrede hold. En kamp som også har en del spændende kampe i kampen. En af disse er anden herresingle opgøret mellem Anders Antonsen og Rasmus Fladberg.
I forhold til Antonsen er Fladberg ganske erfaren i Badmintonliga sammenhæng, men Antonsen har i sin første sæson endnu ikke tabt en kamp.
– Jeg glæder mig rigtig meget til i morgen. Anders har spillet super godt i år. Han har udviklet sig meget spillemæssigt, og fået et par cm i toppen siden sidst, så jeg glæder mig til at tage kampen op mod ham – og forhåbentlig levere en sejr til holdet, fortæller Rasmus Fladberg om kampen.
Stillingen i Badmintonligaen
Kampen i morgen bliver i følge Rasmus en spændende en af slagsen.
– Det bliver rigtig spændende i morgen, og jeg glæder mig til at spille på hjemmebane igen. Normalt synes jeg at vi plejer at klare os fint mod AB, dog er de styrket i år, og de har performet rigtig godt indtil videre.
Solrød fik efter fire pointmæssigt fattige kampe, sat tre point på kontoen i mandagens Badmintonliga kamp mod Højbjerg, og med et godt hjemmepublikum tror Fladberg også på sejr mod de ubesejrede fra Aarhus.
– Jeg synes der er rigtig mange interessante kampe i vente, og jeg håber at vi formår at ramme niveau og drage fordel af vores hjemmebane i Solrød og den gejst tilskuerne kan skabe. Hvis dette lykkedes er jeg overbevist om at vi vinder kampen.