LAD BØRN VÆRE BØRN


Sportspsykolog i Team Danmark, Kristoffer Henriksen, advarer imod tre tendenser til for tidlig elitefokusering. Her kan ATK 2.0 være en inspiration til en mere bæredygtig talentudvikling. 

– Lige nu ser jeg tre tendenser i talentudvikling og ungdomssport, som jeg mener, er farlige, fordi de bringer de unge i risiko for mistrivsel og for, at de aldrig får forløst deres potentiale, siger Kristoffer Henriksen, sportspsykolog og forfatter til flere bøger om talentudviklingsmiljøer.

•TIDLIG SPECIALISERING
•MÅLRETTET TRÆNING
•UNGDOMSTRÆNERENS KARRIEREFOKUS

Kilde: Sport & Uddannelse – Magasin 2018, side 26-27. 

ØGET PROFESSIONALISERING I EN TIDLIGERE ALDER
Tendenserne handler grundlæggende om en øget professionalisering i en tidlig alder, hvor man tager nogle af de træningsmetoder, der virker for eliten og implementerer dem tidligere og tidligere ud fra den logik, at hvis det virker godt for eliten, virker det nok også godt for de unge talenter.- Det er simpelthen ikke rigtigt, fastslår Kristoffer.

TIDLIG SPECIALISERING
Den første tendens er for tidlig specialisering– altså at man tidligt kun dyrker én sportsgrenog måske oven i købet kun et element af en sportsgren.

Tidligere var det meget almindeligt at spille fodbold om sommeren og håndbold om vinteren, men i dag bliver de dygtigste, ifølge Kristoffer Henriksen, allerede i 10-12 års alderen stærkt opfordret til at træffe et valg og fokusere på én sportsgren.

– Vel kan man blive verdensmester på den måde, men det kan man altså også ved at specialisere sig senere, og der er nogle farer forbundet ved tidlig specialisering, siger Kristoffer.

– Når man træner mere ensrettet, får man flere udfordringer med skader. En anden risiko er, at de unge talenter mister gejsten, fordi de laver for meget af det samme i en tidlig alder, siger han.

Et tab ved tidlig specialisering er, at man ikke lærer af de forskellige kulturer f.eks. i svømning, håndbold og fodbold.

– Et sted lærer man at være struktureret og disciplineret, et andet sted at indgå i et fællesskab på en god måde og bidrage med sjov og ballade, forklarer Kristoffer.

– Alle de kompetencer er jo en del af en god, sund børneudvikling. Hvis man putter folk i snævre båse mister sporten noget af den berettigelse, der rækker ud over medaljer, siger han.

Endelig ligger der den fare, at hvis du tidligt satser ensidigt på svømning og tennis, og kroppen efter puberteten måske udvikler sig til i retning af, at basket er mere oplagt, er det et problem, hvis du aldrig har trænet bold- eller holdsport.


MÅLRETTET TRÆNING
Den anden tendens er målrettet træning i en tidlig alder. Balancen mellem leg på eget initiativ og den strukturerede, voksenstyrede træning forskubber sig – især for de dygtigste.

– Det med at man ringer til kammeraterne og hører, om man skal ses efter skole, bliver der mindre af, når der bliver mere af, at forældrene kører en i klub, og træneren har sat kegler op og har specifikke øvelser, siger Kristoffer.

– Det er som om, at den eneste form der tæller,er den målrettede træning, men her er igen øget risiko for skader og for tidlig drop out. De unge talenter mister lysten, for hvor er alt det sjove? Træning fire til fem dage om ugen levner ikke plads til selv at egne initiativer, og ifølge sportspsykologen bliver de unge uselvstændiggjorte.

– Selve det at være den der ringer rundt, er en enorm sund egenskab at have med sig som barn. Man finder ud af, hvornår vil jeg det her, hvad er det jeg kan lide ved det – og man skal selv kæmpe for at få lov at lave det, man brænder for. Den grundlæggende motivation er vigtig, når man bliver større og begynder at møde modgang, siger han.

UNGDOMSTRÆNERENS KARRIEREFOKUS
Den sidste fare handler om en øget grad af professionalisering af trænere. Med professionalisering mener Kristoffer Henriksen, at selv unge trænere får løn. Det gode ved det er, at man kan stille krav til trænerne om, at de er uddannede og eksempelvis har læst ATK. Udfordringen er, at når det i en tidlig alder bliver en levevej og en karriere, skal de vise, de er dygtige trænere. Derfor bliver det vigtigt for dem, at ”deres børn” skal vinde.

– For at vinde, tager man kun de bedste på holdet, og man propper en ekstra gang træning på om ugen, og samtidig stiller målet om juniormedaljer krav til tidlig specialisering og målrettet træning i en tidlig alder. Den onde spiral er sat i gang, mener Kristoffer.

Ligegyldige ungdomsmedaljerSom udgangspunkt er ungdomsmedaljer ligegyldige for Team Danmark. Ingen forbunds resultatkontrakter indeholder mål for ungdomsmedaljer. 

– Selvfølgelig skeler vi til, at der er unge talenter, så det kan betale sig at lave et samarbejde. Men det bliver aldrig en del af målsætningen, at man skal vinde ungdomsmedaljer, konstaterer Kristoffer og henviser til fem-seks år gamle forskningsresultater.

– I et studie med ca. 1500 Team Danmark atleter undersøgte man, hvem der kom på landsholdet og hvem der kom langt som unge, men ikke tog det sidste skridt op. Studiet viste, at jo senere du specialiserer dig, og jo større grad af selvorganiseret og legende træning du har haft som ung, des større er sandsynligheden for at komme på landsholdet som senior. Og det er jo det modsatte af, hvad mange af os naturligt tænker og derfor også det modsatte af, hvad mange trænere gør, konstaterer Kristoffer Henriksen.

Læs også

Badminton at the Olympics

Badminton was introduced in the Olympics as a demonstration sport in the 1972 Games in …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.