For at nå til tops, skal du starte så tidligt som muligt…

Idrætforsker Louise Kamuk Storm svarer på 5 påstande om, hvordan man kan nå til tops inden for elitesport.

Af Mimo Antabi, mantabi@sdu.dk, 13-07-2021

https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/for_at_naa_til_tops


OL er lige om hjørnet, og Danmark deltager med mere end 100 atleter. Men hvad skal der egentlig til for at nå til tops inden for elitesport? Vi præsenterede idrætsforsker med speciale i talentudvikling, Louise Kamuk Storm, for fem påstande om vejen til toppen. 

Påstand 1:
For at nå til tops, skal du starte så tidligt som muligt 

Det er en ret udbredt antagelse, at man skal starte tidligt for at komme til tops. Men det er meget forsimplet at stille det op på den måde. Der findes eksempler på atleter, der enten skifter sport relativt sent, eller som starter sent i deres sport og alligevel når verdenstoppen. Jannick Gren fra det danske herrelandshold i håndbold var for eksempel også en dygtig fodboldspiller helt op til 16 år.

I vores forskningsgruppe har vi lavet studier af de forskellige karriereveje i eliteidræt. Og vores forskning viser, at der i en dansk kontekst er mange veje til eliten. Det er ikke en forudsætning at begynde tidligt. Det er derimod vigtigere at skabe et bredt fundament – både bevægelsesmæssigt og mentalt – for at kunne mobilisere den energi, der skal til senere.

Talentudvikling handler om at udvikle færdigheder og kompetencer, der kan øge mulighederne for, at de unge mestrer overgangen fra ungdom til elitesport. Vi kan ikke forudse, hvem der bliver de bedste, og derfor er opgaven først og fremmest at lade flest muligt af dem, der gerne vil, være længst muligt i sporten.

Påstand 2:
De bedste specialiserer sig allerede fra barnsben 
   

Lidt i forlængelse af påstand 1 og også her er sandheden mere nuanceret. Vi glemmer tit, at børn ikke er små voksne, som man bare uden videre kan placere i et elitesportsmiljø fra barnsben. De har markant andre forudsætninger og behov for at kunne lære og udvikle sig både fysisk, socialt og kognitivt end voksne. 

Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege, at der kan være store forskelle fra sportsgren til sportsgren. Fodbold er eksempelvis højt professionaliseret og kommercialiseret allerede i børne- og ungdomsårgangen. Det giver sig udslag i en vis grad af tidlig fokusering og specialisering modsat f.eks. mountainbike eller roning.

Men fælles for alle sportsgrene gælder det, at man ved at tilrettelægge miljøer, der dyrker alsidighed og understøtter flere former for sportsaktiviteter, i højere grad kan styrke motivation, atletisk kapacitet og forebygge at udøverne falder fra som konsekvens af overbelastning. Det viser vores forskning, og det er vigtigt af mange grunde – ikke mindst af hensyn til udvikling af mentalt sunde udøvere.

Påstand 3:
Der er ikke tid til at tage en uddannelse, hvis du vil til tops

Den påstand holder i al fald ikke herhjemme. Ved OL i 2016 blev 12 ud af 15 danske medaljer vundet af atleter, der også var studerende. I alt 120 danske atleter deltog, og 46 af dem var studerende.  

I Danmark er det meget værdsat at tage en uddannelse samtidig med en eliteidrætskarriere. Herhjemme ser vi ikke kombinationen af sport og uddannelse som en barriere, men derimod som en god pause fra træning og konkurrencer, hvis man vel at mærke har støtten og kompetencerne til at skabe den optimale balance. 

De gode miljøer, der støtter atleter i at kombinere sport og uddannelse, er struktureret omkring et supportteam (som eksempelvis Syddanske Elite på SDU og Team Danmark-ordningen), som integrerer indsatserne på tværs af sport, skole og privatliv.

Påstand 4:
Bredden er fundamentet for eliten 

Vi kan ikke sige entydigt, at det ene er fundament for det andet. God talentudvikling er god i en specifik kontekst: Kigger vi på Skandinavien og i særdeleshed på Danmark, er det meget udbredt med klub- og foreningsbaseret talentudvikling.

Det skaber en nærhed mellem bredde og elite, men det skaber også en situation, hvor der er mange ’aktører’. Det vil sige, at det stiller særlige krav til koordinerede indsatser mellem forbund, klubber, de forskellige hold og årgange i klubberne osv.

I Danmark deltager omkring 85 procent af børn og unge i organiseret idræt. Det er en meget høj idrætsdeltagelse, hvilket betyder, at rigtigt mange har muligheden for at prøve sine talenter af. Og det er vi afhængige af i et lille land som Danmark.

Det er vigtigt, at der findes mange forskellige veje gennem det danske talentsystem, så vi undgår at tabe et talent på gulvet. Der er nemlig store forskelle på de enkelte atleters karriereveje.

Påstand 5:
Talent kan ikke holdes nede  

Denne påstand afspejler en almindelig overbevisning, der ofte følger med et fokus på individet og i mindre grad fokus på det miljø, der skal til for at udvikle sit potentiale og blive så god, som man kan blive.

I international forskning er der sket et paradigmeskifte fra udelukkende at fokusere på, hvordan man finder talenterne, og hvordan de skal træne, til i højere grad at forstå de miljøer, der skaber de bedste betingelser for udvikling.

Forskningen har gentagne gange påvist, at de atleter, der ender med at nå til tops, ikke altid er de samme, som dem der var bedst i ungdomsårene.

Læs også

TUC20 • en anekdote

Nogle få af mine indtryk og oplevelser fra det udenfor de 3 grønne baner i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.