Fra badmintonkarriere til Karrierekanonen: To badmintonspillere lever musikdrømmen ud

Loading

Mikkel Mortensen og Morten Herschend spiller i Lillerød Badminton klub. Ved siden af Badminton laver musik under navnet “New Men” og  prøver ihærdigt at slå igennem i musikverdenen. Læs hvordan der er at skulle håndtere både en badminton- og musikkarriere, hvordan de fandt hinanden musisk i badmintonverdenen og hvordan begge verdener har givet gode oplevelser. 

Interessen for musikken har altid været der for de to Lillerød-drenge:

– Morten og jeg mødtes i Lillerød Badminton Klub. Vi kunne begge to lide musik og begyndte så småt at spille lidt sammen. Morten kendte så en producer, som vi fik kontakt til. I starten spillede vi så covernumre, men blev bedre og bedre og fik mere og mere smag for det. Vi begyndte derfor at skrive vores egne sange, og fandt langsomt ud af, at vi ville det meget.

Grundet dette tog de en markant beslutning:

– Vi lavede et navneskift i februar sidste år til New Men. Derefter udgav vi vores første numre, som radioen kunne lide. Der var det blandt andet fedt at vi blev en del af Karrierekanonen, som er et stort skuldeklap til fremadstormende bands. Det er jo fedt at få den anerkendelse af en af Danmarks mest spillede radiokanaler. Så vi er kommet et stykke, men vil meget mere og har grundet de ovennævnte oplevelser fået blod på tanden.

Plads til både musik og badminton

Dermed fylder musikken altså rigtig meget i dag. Men Mortensen og Herschend finder en måde at få plads til det hele på:

– Det at skulle balancere badminton med musik og andre ting er da af og til en udfordring. Men det er meget i perioder, og der ved man godt, at man op til en udgivelse er nødt til at sidde en uge til klokken 2 om natten. Men vi finder en fin balance, og vi spillede jo eksempelvis ligakvalifikation for Lillerød i foråret. Det er dermed få træninger, vi har misset grundet dette.

Lillerød klarede dog desværre ikke skærene i ligakvalifikationen. De to har dog også prøvet kræfter med et klubskifte for et par sæsoner siden, men flere aspekter fik dem tilbage til barndomsklubben:

– Vi var i Værløse for nogle sæsoner siden, hvilket var en rigtig god oplevelse grundet især det fede træningsmiljø og det sociale. Men da musikken begyndte at fylde mere og mere og Lillerød var på vej tilbage, valgte vi for et år siden at tage tilbage til dem.

I morgendagens artikel fortæller de netop om fremtidsdrømmene indenfor musikkens verden. Desuden drager de paralleller mellem musik- og badmintonverdenen

Læs også

TURNERINGSKALENDER 2025

___________________________________________ 27.-29.december • KING CUP INTERNATIONAL BADMINTON OPEN 2024 by Lin Dan 🇨🇳 • Participants: …

3 Kommentarer

  1. Jasmin Storgaard Høyer Nielsen

  2. Christian Sonne Iversen

  3. Alexander Gram Mads Thøgersen fortryder jeg ikke legede NEW MEN til at spille til mit studentergilde 😂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.