“Vi ses igen, kære Tokyo. Helt sikkert!“ • Part II

Loading

“Det er et af de få lande, hvor det er muligt at opleve en eksotisk kultur på første klasse. Med andre ord har Japan som få andre været i stand til at bevare sin egenart, samtidig med at det har fulgt med den teknologiske og økonomiske udvikling.” *

Da vores Team Storstrøm-rejsegruppe efter næsten 20 timers rejsen ankom til Japan den 20. juli 2019, blev vi sammen med vores gæstgivere fragtet med bus ind i den enorme by på veje i 2.-4. sals højde, for straks at møde ca 50-60 unge, tålmodigt ventende japanske badmintonspillere.   

Vi var et par timer forsinket pga en manglende kuffert. Min! 


Forøvrigt – i alle haller i løbet af ugen blev vi mødt af så mange unge badmintonspillere, der stod på lige rækker, i stilhed, lyttende og smilende, når en voksen havde ordet. Sådan, formoder jeg, kunne de stå i timevis. 

For “mine” 9 unge fra Danmark voldte det samme allerede problemer efter nogle få minutter. 

Nå men efter ankomst og badmintonspil, blev vi delt op i grupper af 2-3 personer, tildelt en værtsfamilie, sagde farvel til hinanden og rejste med værten hjem til dennes bolig. 

Min storesøster Pia og jeg rejste med Okubo-San og hustru, begge anslået omkring 70 år, med tog og taxi de ca 60-90 mininutter hjem til deres 4 værelses lejlighed med stor tagterrasse i bydelen Warabi. 

Her blev vi straks beordret og instrueret i at tage et bad. Naturligvis på en meget høflig måde.   

Alt i Japan foregår på en høflig og smilende facon. Alt. Ikke noget med at tage et brusebad. Nej, vi skulle sætte os på en lav træskammel og bruge den håndholdte bruser og træsspanden for at vaske os. Enkeltvis selvfølgelig. Grundigt. Først efter grundig vask kunne vi benytte det store badekar med opvarmet vand. 

Denne fremgangsmåde blev vi anmodet om hver aften, når vi kom hjem, før vi satte os til bords og spiste aftensmad. Og selvfølgelig var der ved hvert måltid også en opvarmet og fugtig klud til at tørre hænderne i. 


Senere blev en skydedør foldet ud i stuen og bag denne fik vi anvist to relativt tynde rullemadrasser og et par små puder. 

Det havde været en lang dag ovenpå en lang rejse, det var blevet midnat, indtrykkene stod allerede i kø, 7 tidszoner var krydset – min søster og jeg var rene, mætte, let berusede, glade og trætte.   

Der var ingen søvnproblemer!

Vi skulle op kl 06.00 næste morgen.   

Der var badminton på programmer fra kl 8.00-12.00. Igen på Musashinodai Fozuko Chiyoda Kotogakuin.   

Minimum en times transporttid fra vores nye hjem! 

Lidt befolkningsfakta om Japan:

“Japans befolkning er i øjeblikket på 126 millioner efter at være toppet med 128 millioner i 2010. Med den igangværende udvikling vil den inden for de næste fire årtier falde til omkring 92 millioner, eller omtrent det samme antal som i slutningen af 1950erne, ifølge fremskrivninger foretaget af Japans egen regering.“ *

*Weekendavisen, nr 26, 2. juli 2021. 

Badmintonbladet.dk
Per Damkjær Juhl

Læs også

“Refleksioner på baggrund af UVM og China Open” af Bo Jensen

I mit forrige debatoplæg, stillede jeg spørgsmålet, ”er dansk talentudvikling ved at tabe momentum?” I …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.