BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Udgivet første gang i BadmintonBladet den 22. februar 2017
I vinterferien, fra torsdag den 16. til søndag den 19. februar rejste 10 unge spillere i alderen 13-20 år, tre forældre og undertegnede, repræsenterende 5 klubber – Nykøbing Falster, Stubbekøbing, Præstø, Ønslev-Eskildstrup og Vordingborg til Mulhouse i Alsace, Frankrig.
Vi besøgte Red Star Mulhouse (www.rsmb.fr) med følgende agenda – “frit spil og masser af leg med en fjerbold”.Spillerne kommer fra to træninger i Team Storstrøm regi – den ugentlige Jacob Oehlenschlæger- træning og ungsenior-træningen med Line Damkjær Kruse.
Det blev til ca 17-18 timers ophold med masser af badminton i en lille hal og 30 kms gåtur i byen. Som sparsommelig jyde, økonomiansvarlig og leder brugte vi ikke byens moderne sporvogne, men gik. At vandre er ikke bare at komme fra A til B, men også en mulighed for at se omgivelserne i et roligt tempo, bemærke kulturforskellene, snakke, tænke og slappe af. Mener jeg. Så sådan blev det. Jeg ved det. Jeg kan godt li’ at bestemme og forsøge at videregive mine livsværdier. Der var faktisk ikke megen protest (!). Og så var de ret rolige om aftenen.
Vi havde alle muligheden for at spille mod Arnaud Merkle, en af Europas bedste U17 spillere. Den lokale helt. Også jeg. På hans hjemmebane. I Mulhouse. Men delvist også min, idet den mellem 1997-ca 2009 var min hjemmebane. Tabte. Stort. Big time. I 2012 var det ham, der tabte stort. Big time. I Vordingborghallen, dengang 14 franske badmintonvenner var på trænings- og rekreationsvisit i det sydsjællandske og boede en uge i et sommerhus og to hytter på campingpladsen ved Ore Strand i Vordingborg.
Læs også: Per Damkjær Juhl: Om at være en kylling og nyde fællesskabet
Dengang tog jeg en kamp i streg mod hver af de 5 unge spillere, og havde kun store problemer mod en. I weekenden gjorde Arnaud det samme og havde kun problemer med Jonas.
Arnaud har 9 træningspas mellem mandag og fredag, samt to gange fysisk træning, for det meste sammen sammen med 6-7 andre fra klubbens ungdom. De har to indonesere og en franskmand som træner og en mulighed for at kombinere skole og træning. Klubben Red Star Mulhouse har desuden også et akademi, hvor de unge kan bo. Lørdag den 25. februar spiller klubbens tre bedste hold holdkampe. Deres førstehold er blandt de 12 bedste i Frankrig og til lørdagens kamp flyves Nathan Robertson, Dicky Palyama og Patty Stolzenbach til byen for at forstærke holdet, der derudover består af 4 unge, lokale spillere, herunder Arnaud.
I april 2017 afholder klubben de europæiske mesterskaber i U19, og Arnaud deltager, selvom han kun er 16 år.
Vi havde nogle super sociale timer med snak på fire sprog, mange gensyn for mit vedkommende, god mad, mørk øl (til de voksne) og nogle relativ korte nætter (for alles vedkommende).
Læs også: Per Damkjær Juhl: Frivilligt baserede foreninger og klubber er uundværlige
Badminton er vidunderlig.
Samler mennesker, der vil være aktive og have det sjovt. Badminton er medicin mod dårligt humør. Medicin mod en travl hverdag. Jeg glemmer alt, eller i hvert fald ret meget, når de 5 gram svæver på tværs af nettet. Glemmer bekymringerne om arbejdet og de handleplaner, jeg skal skrive. Glemmer det der skal laves i det hvide hus. Ja glemmer selv mine børn. Fortid og fremtid holder op med at eksisterer. I stedet er jeg i det højt besungne “nu”. Jeg bliver en teenager igen, ligesom ham på den anden side af nettet. Det er genialt.
Tre dage med badminton på et betongulv belagt med et tyndt lag gummi kan mærkes. Hos alle. Men især i mine 51 år gamle ben. Ulla og Carsten, to forældre, endte også på banen søndag eftermiddag, hvor der var mange franske veteranspillere i hallen. De samme veteraner, der havde sørget for en lækker søndagsbuffet i hallens entre og stod for at transportere os fra og til lufthavnen BSL, Basel-Mulhouse-Freiburg.
Jeg sov i bilen til lufthavnen og i flyet på vej. De samme gjorde flere fra gruppen. Vi var brugte. Trætte. Mætte. Tilfredse.
Tak til Amalie, Johannes og Mathias og forældrene Carsten og hr og fru Kronel fra NBK, Ulrich og Hans fra STBK, Victor fra Præstø, Frederik fra ØEBK, Gustav og Peter fra VBK, og ikke mindst de tre forældre. Jeg kendte dem ikke så godt før afrejsen. Det gør jeg nu. Jeg er klar til en ny tur med samme gruppe.
Per Damkjær Juhl
Vordingborg Badminton Klub
Team Storstrøm
