Den årlige studietur – Malaysia

Loading

“Hermed en lille historie om hvordan det var at være i Malaysia med Stenhus Badminton College.
 
Lidt fakta: 
Det er sådan at vi på college har en studietur om året. Denne studietur bruger vi til at komme ud og opleve hvordan man træner i andre lande. Turen er oftest mellem 1-2 uger, og er virkelig hyggelig. 

Det er Mathilde Gam, som går i 2G på Stenhus Gymnasium og spiller badminton på Stenhus Badminton College, som har skrevet dette!”
Viktor Aagesen

Fantastisk tur til Malaysia med Stenhus Badminton College.

Af Mathilde Gam

Den 31. december mødte vi alle op i lufthavnen med masser af sommerfugle i maven. Vi glædede os til en 10 dages tur til Malaysia med masser af badminton og spændende oplevelser. Da vi kom ombord på flyet, var vi klar til en lang flyvetur, og til at fejre det nye år i luften. 

Vi ankom kl. 09.30 i Kuala Lumpur og allerede da vi forlod lufthavnen blev vi mødt af en masse nye indtryk. Der var mange mennesker, trafik og ikke mindst meget varmt. Der var ingen tvivl om, at vi var ankommet til en storby. 

Vi blev kørt i bus til hotellet, og det varede ikke længe før vi togafsted til hallen for vores første træning. Hallen var noget større end hvad vi var vant til. Der var 12 baner, og vildt varmt. Vi svedte alle idet vi trådte ind i hallen og spillerne fra New Vision Badminton Academy var vildt søde og tog godt imod os. 

Malajernes træning var en del anderledes end vores træning. De kørte længere intervaller, og det var en smule hårdere end vi varvant til. Vi fik spillet mod mange forskellige spillere, og det var udfordrende at spille mod spillere med så forskellige spillestile.  

Vi havde to træningspas om dagen, en om morgenen og en om eftermiddagen. Vores morgentræning startede kl. 08.30, og selvom det var hårdt at komme tidligt op når man stadigvæk havde jetlag, var det det hele værd. Efter træningen havde vi tid til at slappe af på hotellet inden eftermiddagstræningen.

Nogle af drengene havde haft det så hårdt og varmt under træningen, at de kunne vride deres tøj for sved da vi var færdige. Vi var meget opmærksomme på at få væske nok til træningen, og flere fra holdet slæbte 5 liters vanddunke med til træning. 

Efter en hård træning tog vi tilbage på hotellet hvor vi slappede af og tog i poolen. De fleste af dagene bestemte vi selv hvor vi ville spise frokost og aftensmad, og sushi stod tit på menuen. Om aftenen spillede vi kortspil og så film på et af værelserne, og vi havde det virkelig hyggeligt.  

Når vi ikke stod på banen, var vi ude og se seværdigheder. Vi var forbi China Town, Batu-grotterne og Petronas Twin Towers, hvor vi fik en fantastisk udsigt over byen. 

Vi var så heldige at der var Malaysia Masters da vi var afsted, og det var vi selvfølgelig inde at se. Det var en sjov oplevelse, og det var fedt at se danskerne spille. Vi så nogle spændende kampe med bl.a. Viktor Axelsen, Rasmus Gemke, Jan Ø. Jørgensen og Anders Antonsen. 

https://en.wikipedia.org/wiki/2020_Malaysia_Masters

Udover at opleve Malaysia, var det bedste ved turen alle de gode oplevelser vi fik sammen som gruppe. inden vi tog afsted, havdeet godt hold, men turen var med til at vi fik et endnu bedre sammenhold og at vi lærte hinanden endnu bedre at kende. 

Vores trænere Peter R. Jensen og Christian Møller Madsen havde lavet et rigtig godt program til os, hvor der var en god blanding af træning og sjove oplevelser. Vi glæder os altså til en ny tur, når man engang igen kan forlade Danmark i sikre rammer. 

Læs også

14.000 følgere • Stor tak!❤️🙏🏻🇩🇰🍾🥂

Badmintonbladet har rundet 14.000 følgere på Facebook – og et betydeligt stigende antal læsninger på …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.