Fremtidens Badminton i Danmark: Kompetence- og Udviklingscentre som Fundament for National Udvikling.

Skrevet af Fredrik Seistrup

En ny retning for dansk badminton 

Denne artikel er skrevet med afsæt i både resultaterne fra sidste uges UDM og de seneste tal, der viser en bekymrende udvikling i medlemstallene for dansk badminton. Tilsammen vidner disse tendenser om et behov for nytænkning og handling på tværs af hele badmintonmiljøet – både blandt ledere, trænere og frivillige. 

Dette er et bud på én model blandt mange, hvor man nytænker måden, vi udvikler badminton i Danmark. I stedet for at lade sig nøje med status quo og lade geografiske og ressourcemæssige forskelle diktere mulighederne, foreslås her en mere systemisk og samarbejdsorienteret tilgang. Ideen om at etablere otte regionale kompetence- og udviklingscentre handler om at bringe udvikling tættere på klubberne, styrke træner- og ledelseskompetencer og skabe bedre betingelser for både elite og bredde. Det er ikke et lukket system, men en åben platform for ny energi, fælles læring og lokal handlekraft. Målet er at gøre badminton mere tilgængeligt, mere inspirerende og mere bæredygtigt over hele landet.

Kompetenceudvikling i centrum 

Kernen i kompetence- og udviklingscentrene er kompetenceudvikling. Ikke blot for spillere, men i lige så høj grad for trænere, ledere og frivillige. Hvert center skal fungere som et fagligt fyrtårn i regionen og tilbyde:

 – Træneruddannelser og kurser med høj faglig kvalitet 

 – Workshops i klubudvikling og ledelse

 – Mentorordninger for unge trænere og frivillige

 – Specialiseret træning for talenter i samarbejde med moderklubberne 

Samtidig skal kompetenceudviklingen gøres økonomisk tilgængelig. I dag koster det ofte mange tusinde kroner at sende folk på kurser og uddannelse, hvilket ikke er bæredygtigt for mindre miljøer — og i virkeligheden heller ikke for de store. Kompetence- og udviklingscentrene skal være med til at nedbringe disse omkostninger ved at tilbyde lokal, fleksibel og målrettet opkvalificering tæt på hverdagen i klubberne. 

Målet er, at kompetence- og udviklingscentrene skal gøre de omkringliggende klubber mere kompetente og handlekraftige. En klub i en mindre kommune skal ikke være afskåret fra udvikling, fordi den mangler ressourcer. Med centrene tæt på, kan klubberne få adgang til sparring, inspiration og konkrete værktøjer. 

Samarbejde frem for konkurrence 

En af de mest centrale nyskabelser i idéen om kompetence- og udviklingscentre er tanken om samarbejde på tværs. I stedet for at se naboklubben som en konkurrent, skal man betragte den som en partner i udvikling. Centrene skal facilitere netværk mellem klubber, arrangere fællestræninger og turneringer, og opbygge gensidig tillid. 

Dette samarbejde kan bane vejen for:

 – Talentudviklingsforløb på tværs af klubber

 – Trænerfællesskaber og erfaringsudveksling

 – Større og bedre badmintonaktiviteter for ungdomsspillere

 – Fælles rekrutteringskampagner og events 

Når klubber løfter i flok, skaber det synergier, der ikke alene styrker det enkelte center, men hele badmintonbevægelsen i regionen.

Centret som lokalt økosystem 

Kompetence- og udviklingscentrene skal ikke blot være haller og baner. De skal udvikles som økosystemer for badminton, hvor træning, læring, ledelse og frivillighed går hånd i hånd. Dette indebærer:

 – Samarbejde med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner

 – Integration af sundhed, kost og trivsel i træningsmiljøerne

 – Involvering af forældre og lokalsamfundet

 – Fokus på social inklusion og fællesskab 

Et kompetence- og udviklingscenter skal være et naturligt samlingspunkt for alle, der har interesse i badminton. Det skal give unge spillere lyst til at blive trænere. Det skal give forældre lyst til at engagere sig som frivillige (Tilvalgte fællesskaber). Og det skal give lokale sponsorer og samarbejdspartnere lyst til at bakke op. 

Målbare resultater og lokal forankring

 For at centrene skal lykkes, skal der opstilles konkrete mål og evalueringskriterier. Det handler ikke kun om, hvor mange eliteudøvere der kommer ud af centrene, men i høj grad om:

– Hvor mange klubber der får gavn af kompetenceudvikling

 – Hvor mange nye trænere og frivillige der uddannes

 – Hvor mange fælles aktiviteter der skabes

 – Hvor mange nye medlemmer, der kommer til sporten 

Samtidig skal centrene forankres lokalt. Hver region har sine egne udfordringer og muligheder. Derfor skal kompetence- og udviklingscentrene ikke være centralt styrede, men udvikles i samarbejde med de lokale klubber og aktører.

Et skifte i badmintonkulturen 

For at denne vision kan lykkes, må vi også ændre kulturen i mange foreninger. Der er behov for en bevægelse væk fra lukkede strukturer og vanetænkning, og hen imod mere åbne, inkluderende og eksperimenterende fællesskaber. Kompetence- og udviklingscentrene skal ikke kun facilitere viden og træning – de skal også være medfacilitatorer af netværk og nye samarbejdsformer. Ved at understøtte dialog og partnerskaber på tværs af klubber, regioner og roller, kan centrene bidrage til at nedbryde barrierer og skabe en ny kultur for samarbejde og læring i badmintonmiljøet. 

Det kræver imidlertid, at der sker et værdiskifte i den måde badmintonudvikling forstås og prioriteres på. Lige nu ser det ud til, at meget af den strategiske retning – ikke mindst fra forbundsniveau – er båret af et ønske om at skabe elite og resultater i toppen. Det er et forståeligt sigte, men det risikerer at ske på bekostning af udviklingsperspektivet, som burde være fundamentet for hele sportens fødekæde. Et udviklingsperspektiv favner ikke kun talenter og elitespillere, men også børn, trænere, frivillige, klubledere og de sociale fællesskaber, der holder sporten levende i hverdagen. Kompetence- og udviklingscentrene kan blive det redskab, der genetablerer balancen mellem elite og udvikling – ikke som modsætninger, men som hinandens forudsætninger. Et sådant skifte kræver også, at vi tør adressere fordelingen af magt og beslutningskraft i sporten. I dag er meget af magten koncentreret centralt, og det gavner ikke nødvendigvis den decentrale udvikling, som vi netop har brug for. Hvis vi for alvor ønsker at styrke foreningslivet i hele landet, skal vi også turde flytte noget af indflydelsen og kapaciteten tættere på de miljøer, hvor hverdagen leves og frivilligheden blomstrer.

Strategien omkring kompetence- og udviklingscentre markerer et vigtigt kulturskifte i dansk badminton. Det er et opgør med den gamle forestilling om, at talent og udvikling kun sker i de største byer og klubber. Det er en nyfortolkning af, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, hvor alle bidrager til sportens vækst. 

I stedet for at konkurrere om spillere, skal vi konkurrere om at skabe de bedste udviklingsmiljøer. I stedet for at bygge siloer, skal vi bygge broer. Og i stedet for at centralisere viden, skal vi dele den ud. 

Konklusion: En samlet bevægelse for hele landet 

Med kompetence- og udviklingscentre som omdrejningspunkt kan dansk badminton genopfinde sig selv. Ikke gennem storslåede anlæg eller eksklusive elitesatsninger, men gennem lokal handlekraft, samarbejde og kompetenceudvikling. Centrene er ikke en trussel mod det bestående – de er en mulighed for at bygge videre på det bedste i den danske badmintontradition og samtidig tage ansvar for fremtiden. 

Hvis badminton skal blomstre i hele Danmark, kræver det, at vi investerer i de steder, hvor mennesker mødes, træner og lærer. Kompetence- og udviklingscentrene er netop dette: mødesteder for udvikling, engagement og fællesskab. Et fundament, vi alle kan stå på.

Kort pointe – jeg tror vi skal væk fra bredde vs. Elite, men mere have fokus på social aktiv trivsel og dannelse….så kommer elite af sig selv

Fredrik Seistrup

Ingen baggrund i badminton, men har været eliteudøver og træner i anden idræt

Far til ungdomsspiller og engageret som frivillig.