Genoptræning…..igen!

Loading

Genoptræning no XXV med Steen i Den Store Hal fredag formiddag. Efter pensionister fra Firma Idræt og før dagbehandlingen fra det lokale misbrugscenter.

20 minutters retro slagtræning – lob, drop, netdrop, lob og det samme med to clear, samt lidt fladt spil. Derefter 40 minutters halvbanesingle. To kampe bedst af 3 sæt til 9, uden loft med to points overskud.

Steen er på vej tilbage efter et riv i baglåret for nylig, og som har drillet i 3-4 uger, efter at han netop var kommet i gang ovenpå en seriøs skulderoperation. Vi er et par ældre herrer, der udover den almene slidtage grundet 50 års med intensiv spil også ofte kæmper med små og store skader.

I dag måtte vi stoppe 5 minutter før tid, da jeg mærkede et riv i højre lægmuskel, forbi jeg absolut skulle prøve at nå en bold på baglinien efter at være blevet sat af en finte (….eller var det bare en uopmærksomhed?) til nettet. Men uanset årsag. Ret tosset!

Glemmer ofte det med alder og at passe på, når spillet strammer til. Bliver ung igen, kunne man også sige. Det er jo det gode ved at lege (spille badminton). Vi bliver begge teenagere, når vi står på rektanglen på ca 817.400 cm2…..hvor vi dog i dag kun brugte halvdelen!

Nu, et par timer senere, humper jeg let rundt og mærker konsekvenserne. Men smerte er samtidig også en positiv bivirkning, som både Steen og jeg nærmest holder af.

Den smerte fortæller os, at vi har været i gang.
Den minder mig om, at jeg lever!

Badmintonbladet.dk ❤️ Per Damkjær Juhl

Læs også

Vi sad i klublokalet før holdkampen mod KBK København 4 i Danmarksserien lørdag den 7. december…..

Steffen Lejre peptalkede…..det gør han hver gang! Og han gør det godt. Med patos, livserfaring …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.