Mød kvinden bag det succesfulde projekt “Girls in sport”, som er tæningssamlinger, events og pigelejre for piger, der har taget de valg, der skal til for at nå til toppen inden for et fællesskab med ligesindende. Debbie Lynch fortæller således om, hvordan de håndterer forældre, og hvordan træningerne på mange planer er udformet helt specielt.
Der er nemlig noget helt særligt ved træningsessionerne i “Girls in Sport”-projektet:
– Det er meget stille og roligt, når vi træner, hvilket giver plads til fordybelse. Der er således ikke engang musik, og forældrene er der heller ikke. De får bare lov til at arbejde og lege, og nogle gange ville du på afstand slet ikke tro, at der var nogle i hallen, hvis du ikke vidste det. Det er også et tegn på, at spillerne koncentrerer sig.
Helt konkret er der desuden en ide i at have klubtrænere med til disse træninger:
– Vi har fire trænere på normalt til træningerne og så klubtræneren. Vi har en klubtræner med (og tit en ung en), fordi vi gerne vil give klubben redskaber til at fortsætte denne træning mange år frem. Derudover kan den unge træner lære meget.
Lynch er også meget inspireret af andre landes tanker og ideer, som hun lader sig inspirere af:
– I udformningen af “Girls in Sport”-træningen har jeg været inspireret af andre landes møde at gøre tingene på. Det er nemlig ikke altid nye ting, der er at se i alle klubber. Jeg har således rejst meget og har også kørt projekter i udlandet, hvorfor jeg har fået ideer med derfra. I den forbindelse kan jeg sige, at vi særligt i Danmark er gode til det taktiske og sportsscience, hvor man mange andre steder bare arbejder stenhårdt.
Forældre og fremtid
Ofte er det disse år blevet diskuteret inden for mange sportsgrene, om forældre generelt pacer deres børn for meget. I den sammenhæng har det sågar været nævnt, at nogle forældre har råbt og skreget på sidelinjerne. Lynch har derfor i sit projekt også fokus på forældrene:
– Vi snakker ligeledes med forældrene efter træningerne. I denne snak fokuserer vi på, at de skal støtte op om spillerne, og at de ikke skal være så kritiske. De skal ydermere ikke kun have fokus på præstationen. Det er der generelt for meget af i samfundet.
Det store afsluttende spørgsmål er så, om Lynch tror på, at man kan vende den udvikling, hvor mange piger falder fra i badminton, når de bliver lidt ældre:
– Jeg håber meget på det. Vi gør således meget for at holde fast i de piger, vi har, efter træningen ved at støtte dem på mange planer.
Hun slutter passende af med at sige:
– Pigerne er meget velkomne. De skal bare ringe til mig.