Værløse har Viktor Axelsen tilbage i opstillingen til kampen mod Greve i Badmintonligaens sjette runde. Greve fik i sidste runde en flot sejr over Skovshoved og ligger nu på en fjerdeplads, Værløse ligger nummer seks efter deres nederlag til TSS.
– Greve leverede rigtig flot mod Skovshoved, og jeg tror de er ved at få lidt momentum, som kan udmønte sig i tre point mod Værløse, vurderer Claus Stig Nielsen.
Stillingen i Badmintonligaen
Værløse har dog stadig et par gode kort. Viktor Axelsen, i herresingle, ligner en favorit mod Joachim Persson som er endt i første herresingle. Mixeddoublen med Line Kjærsfeldt og Anders Kristiansen leverede også rigtig flot i sidste runde, og er mod Isabella Nielsen og Mikkel Delbo favoritter.
Samlet er vurderingen at det ender med en 4-2 sejr til Greve der dermed forsætter pointhøsten.
Kampen mellem Værløse og Greve kan følges på livescore fra kl. 19.00.
Værløse | Greve | % | |
---|---|---|---|
1. MD | Anders Kristiansen | Mikkel Delbo Larsen | 85-15 |
Line Kjærsfeldt | Isabella Nielsen | ||
1. DS | Anna Thea Madsen | Michelle Li (Udl.) | 30-70 |
1. HS | Viktor Axelsen | Joachim Persson | 60-40 |
2. HS | Rasmus Messerschmidt | Ka Long Angus Ng (udl.) | 30-70 |
1. DD | Julie Finne-Ipsen | Kamilla Rytter Juhl | 10-90 |
Josephine Van Zaane | Christinna Pedersen | ||
1. HD | Nikolaj Overgaard | Jacco Arends (EU) | 40-60 |
Rene Mattisson | Rasmus Mangor Andersen |