Efter en omlodtrækning er Danmarks modstandere til hold-VM for juniorer i Lima, Peru nu fundet.
VM-holdturneringen for juniorer bliver afholdt fra d. 4. – 8. november. Den bliver efterfulgt af den individuelle turnering, der spilles i perioden 10. – 15. november.
Danmark er sammen med Korea, New Zealand, Australien, Venezuela i sub-gruppen D1. Den tilhørende sub-gruppe (D2) består af Taiwan, England, Island, Sverige og Slovenien.
Topseedet er de forsvarende mester fra Kina. 2. seedet er Korea fra Danmarks gruppe.
Strukturen for holdturneringen , kaldet Suhandinata Cup, består af fire hovedgrupper (A, B, C og D), hvor hver hovedgruppe er delt ind i to undergrupper (fx. A1 og A2) med fem hold i hver. Hver undergruppe spiller alle mod alle. Vinderne af undergrupper i hver af de fire hovedgruppe, skal så dyste om at gå i semifinalerne.
Danmark skal således besejre 2.-seedede Korea for at få chancen for at spille sig videre fra undergruppen. Lykkes det ikke, skal Danmark spille placeringskampe.
Kina blev som topseedet placeret i gruppe A1, og Korea som 2.-seedet kom i gruppe D1. Japan og Indonesien er ¾-seedede og blev ved lodtrækning placeret i henholdsvis B1 og C1. Derpå blev de 9/16-seedede – Canada, Holland, Singapore, Danmark, Indien, Tyskland, Spanien og England – placeret efter lodtrækning. Det samme gjorde resten af de deltagende nationer.
Der var oprindeligt 41 lande tilmeldt turneringen, men Jamaica trak sig, så der skulle omlodtrækning til. Med 40 deltagende lande er det den største opbakning til VM for juniorer nogensinde.
Se de andre puljer herunder:
Gruppe A:
A1: Kina, Canada, Italien, Tyrkiet, Mexico
A2: Malaysia, Indien, USA, Zambia, El Salvador
Gruppe B:
B1: Japan, Netherlands, Guatemala, Dominican Republic, Macau
B2: Hong Kong, Germany, Frankrig, Ungarn, Colombia
Gruppe C:
C1: Indonesien, Singapore, Chile, Guyana, Peru
C2: Thailand, Spanien, Cuba, Sydafrika, Costa Rica
Gruppe D:
D1: Korea, Danmark, New Zealand, Australien, Venezuela
D2: Taiwan, England, Island, Sverige, Slovenien
De udtagede danske spillere er:
Mia Blichfeldt, Solrød Strand
Julie Dawall Jakobsen, Værløse
Ditte Søby Hansen, Greve
Michelle Skødstrup, Greve
Amalie Magelund, Greve
Anders Antonsen, Århus AB
Jesper Toft, Århus AB
Frederik Søgaard, Odense
Rasmus Kjær, Gentofte
Joel Eipe, Gentofte
Mikkel Enghøj, Lillerød