“Hvad er der i min taske?”

Loading

Unge Marius viser indholdet af sin taske.

Marius overtog i efteråret 2020 mere eller mindre “min” plads på klubbens Serie 1 hold – med stor (og overraskende, for mig, undskyld M😘) succes.

Som 15 årig er det stærkt at vinde mixer, vel at mærke 1. mix, på seniorholdet. Mix er efter min mening den sværeste kategori, især når modstanderen i kampen mod fx kombi-holdet fra Herlufsholm/Næstved hed Michael Bredskov.

En yderst rutineret herre fra år 1965 – min årgang……nøj, den var god den årgang! Poul Erik Høyer er også 65’er, mener jeg. Mødte ham i hvert fald en del gange i puslinge- og juniortiden (12-16 årig).

Marius er en af dem, der gennem flere år er blevet trænet af Jacob Oehlenschlæger, mr Myiagi, som vi kalder ham hernede, på Team Storstrøm træningen. Et træningsfællesskab for hele området og drevet af fondsmidler og egen betaling.

Langsomt fik Marius snuset til seniortræningen, der foregår lige efter Team Storstrøm, og det satte virkelig skub i udviklingen, især på det fysiske og mentale plan. Ofte blev det til 3 timers sammenhængende TS/seniortræning to gange om ugen.

Det er altid en stor fornøjelse at byde de unge velkommen, få nye modstandere og se dem vokse. De får absolut intet foræret af os veteraner, men må kæmpe sig til en plads og bevise deres værdi.

Per Damkjær Juhl
Badmintonbladet.dk

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.