Victor Svendsen. Foto @ Annette Vollertzen

Ikast: Spændende kamp i vente

Loading

Mandag aften i Højbjerg kl. 19:00 er Ikast klar til, hvad der kan blive endnu en spændende kamp i ligakvalifikationen.

Ikast har vundet det meste i denne sæson, men er nu oppe imod et ligahold, som helt sikkert kommer til at betyde kamp til stregen for det midtjyske hold.

“Der er ikke nogen tvivl om, at vi går ind til kampen med en stor portion selvtillid. I rigtig mange holdkampe har vi været stærke, når det er tæt, og de afgørende kampe spidser til. Når det er sagt, så ser vi Højbjerg som lille favorit til kampen. De har slået os de seneste år, og er bestemt et godt hold, selvom de har haft det svært i denne sæson. Vi har ikke det store pres på os, og går ind til kampen med en tro på en lille overraskelse eller to”, udtaler spillende træner Sune Gavnholt.

Ikast har roteret lidt internt på holdet, hvilket giver gode muligheder i flere af kampene. Når vi har analyseret ligaen i år, har vi gjort os den erfaring med dette pointsystem, at man ikke altid kan regne med favoritkampene. Derfor kan vi se, at det betaler sig at blande kortenene engang i mellem og stå stærkt i flere kampe.

Ikast er favoritter i 2. hs med Mads Emil Kristensen mod Alexander Illum, og ellers er der umiddelbart fem forholdsvis åbne kampe, hvor Højbjerg er små favoritter i 2-3 af dem. Mads Emil har taget et ekstra ryk i den rigtige retning i denne sæson, og er blevet stabil og mere skarp i sit spil. Med hans hurtighed vil han altid være en svær modstander for enhver.

I 1. herresingle venter der en kamp mellem to af DK’ største herresingle talenter. Den danske mester i U-19 sidste sæson, Victor Svendsen, mod stortalentet Rasmus Gemke. Victor slog Rasmus senest i AB Grand Prix, så det bliver spændende at se, om han kan gøre dette igen.

I damesinglen er Kristina Gavnholt godt på vej tilbage i form efter hendes lange skadespause efter VM. Hun plejer at have styr på Michelle Chan, men det kan sagtens blive en spændende kamp alligevel. Michelle er tidl. Ikastspiller, så de kender også hinanden godt fra træningslokalerne.

Herredoublen er med et nyt par, Mathias L. Hansen/Sune Gavnholt, som skal op imod Mathias Bay-Smidt/Jakob Staael. 4 høje spillere som kommer til at kæmpe godt om angrebet i kampen. Højbjergparret må betegnes som favoritter, dog har Mathias og Sune vundet næsten alt hvad de har rørt ved i herredouble i 1. div.

I mixdouble skal finalisterne fra Iceland Int.; den alsidige Trine Villadsen samt Lasse Mølhede, som virkelig er kommet godt tilbage efter en sæson udenfor med skade, møde Nanna Vestergaard/Morten Bødskov. I holdkampsregi et nyt sammensat par for Ikast, men de har trænet meget sammen hele sæsonen netop for at stå som en joker her til splutspillet.

Damedoublen står mellem Emilie Furbo og Simone Prutsch, som har været en rigtig stærk konstellation i denne sæson. De skal op imod Line Nørgaard og det unge talent Gabriella Bøje. Kampen ligner et meget åbent opgør, og som aftenens sidste kamp, kan det meget vel blive en afgørende en af slagsen.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.