China Open: Viktor og Jan fører an i dansk semfinalefelt

De danske badmintonspillere befinder sig godt i Fuzhou i det sydøstlige Kina. China Open har indtil videre bragt fire danske semifinaler med sig.

Særligt Viktor Axelsen så skræmmende stærk ud i sin kvartfinale mod den lidt uortodokse japaner Takuma Ueda. 21-11, 21-6 lød Axelsens lussing på.

Det bliver næppe så smertefrit, når Chen Long står på den anden side af nettet lørdag.

Jan Ø Jørgensen nedkæmpede Tian Houwei i tre sæt, og han møder i sin semifinale den useedede malaysier Iskandar.

Doublerne Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen og Mathias Boe/Carsten Mogensen tog relativt sikre to-sæts sejre på deres vej mod kinesiske semifinalemodstandere.

Anders Skaarup/Kim Astrup og Line Kjærsfeldt er ude efter en god turnering.

Se alle resultater fra China Open

 

Læs også

Boe og Mogensen vandt danskeropgør efter maratondrama

Mathias Boe og Carsten Mogensen sejrede over Mads Kolding og Mads Conrad i kvartfinalen ved China Open. …

En kommentar

  1. Super godt gået. Vi glæder os til i morgen. Pøj pøj fra Kolding.