“Jeg er måske medskyldig”

Loading

…..kommentar på websiden fra Jan Steffensen til Sung Jacobsens indlæg den 9. april 2024. Se SJs indlæg nederst ⤵️

_______________________________________________________

“I starten af 90’erne opfandt Børge Pedersen, FbKr, Hans Jensen, DGI Fyn og undertegnede den fynske ungdomsklassifikation.

I 5 år kørte det, på min computer uden at DBF eller DGI blandede sig.

Parolen var at lige børn leger bedst og at opdelingen i E-, M-, A-, B-, C- og D- rækken ville gøre alle kampene mere lige til glæde og udvikling for spillerne.
I kender resten af historien, DBF og DGI overtog konceptet, vi præsenterede det selv for dem på et par møder i Idrættens Hus, og de har udviklet og forfinet det.

Desværre medførte det også, at ungdomsspillerne fra at tage af sted sammen i bus til amtsmesterskaber eller andre stævner for minipuslinge, puslinge, juniorer, pludselig blev sendt i hver sin retning og tit kunne stå som den eneste fra klubben en lang lørdag eller søndag, uden nogen klubkammerater til at spille kort med i kantinen eller synge sammen med i bussen på hjemturen og det var ikke kun E- og M-rækkerne, hvor forældrene ofte var med, men i alle rækker.

Jeg vidste godt, da jeg var ungdomsspiller, at jeg aldrig ville nå finalen i min række, bl.a. fordi der var bedre spillere fra min egen klub, men jo også fra alle de andre deltagende klubber. Det afholdt mig og ligesindede ikke fra deltagelse. Vi heppede på klubkammeraterne og havde en rigtig god dag.

Sung Jakobsen skriver til sidst: ”De klubber, som arbejder med alt det, som foregår uden for banerne. Det vil sige investerer tid/penge i interaktion med spillerne og deres familier (selvfølgelig samtidig med at klubberne har gode trænere og træningsmiljøer). De klubber har, efter min mening, en god forudsætning for at kunne skabe vækst i badmintonsporten.”

Jeg er enig.

I Vissenbjerg spurgte vi en gang nogle af vores lidt ældre ungdomsspillere, hvad var det mest positive de kunne huske fra deres badminton tid og de svarede, at sælge lodsedler for DBF og fællesturen med hele ungdomsafdelingen til et besøg i en anden klub med overnatning i gymnastiksalen. Det var ikke salget af lodsedler, de syntes var det bedste. Det var bagefter, når vi sad i Bents garage og fik kage og saftevand og fortalte historier fra sæsonen.

Vi har svigtet fællesskabet og det sociale element, forsøg dog at få det tilbage.”

Jan Steffensen
Tidligere Vissenbjerg GIF Badminton

_______________________________________________________


_______________________________________________________


Badmintonbladet 🇩🇰❤️🙏🏻 Per Damkjær Juhl

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.