“Jeg håber inderligt, at BWF står fast og afviklingen af Thomas og Uber Cup”. Jim Laugesen skriver.

Loading

Jim Laugesen skriver følgende på facebook:


Jeg håber inderligt, at BWF står fast og afviklingen af Thomas og Uber Cup. 

Jeg har tit haft et horn i siden på BWF med hensyn til en del uprofessionelle beslutninger. Men i denne omgang har de virkelig gjort ALT for at få sporten i gang. 

De har som i andre sportsgrene, der er i gang, lavet et sikkert miljø for spillere samme sted i 3 uger. Det samme gælder Badminton Danmark, som har arbejdet i døgndrift for at få det til at lykkes med sikkerhed osv. 

ALLE lande er blevet godkendt af den danske regering. 

Ja, jeg føler mig faktisk lidt provokeret som dansker over, at der er så meget mistillid til, at Danmark ikke kan afvikle sådan et set up sikkert. 
Nu vælger nogle lande/spillere så at melde afbud af frygt for Covid 19 og sikkerheden i Danmark. Det er de i deres fulde ret til, og respekt herfra. 

Men som i f.eks. i US Open i tennis, så må turneringer afvikles med dem, som møder op. 

Et af de helt store problemer, som jeg ser det, er også, at man har valgt rangliste point. Altså OL kval. Man skal have komponeret musik i blinde a la Stevie Wonder for ikke at have set, hvad spillere var villige til at gøre for at kunne stå på en bane og nappe deres point de sidste mange år. 

Jeg vil på ingen måde negligere Covid 19 og spillernes beslutninger. Men hvad nu hvis der ikke findes en vaccine før 2023? Skal der så ikke spilles badminton før det? 

Jeg har allerede set nogle spillere fra afbudslandene udtale: “Lad os spille det i Februar 2021” Hvor ved de fra, at situation er bedre der?  

Jeg er meget bange for at andre vil følge trop med afbud, hvilket vil være en katastrofe for badminton som sport. Specielt fordi at de, som har meldt afbud, nok må sande, at Covid 19 ikke forsvinder på en måned, hvilket vil sige, at  de 3 turneringer i Asien også bliver aflyst. Hvis de vælger at stille op der, så kan jeg godt forstå, hvis Bo Jensen, direktør i BD står med sjov hat og flot rød næse på BWFs kontor og spørger, om Cirkus Arli mangler en medarbejder. 

De lande/spillere som ikke har meldt afbud – stå fast for sporten skyld. 

I tonerne til til Queens klassiker slutter jeg herfra med en 

THE SHOW MUST GO ON

Læs også

Coolspray! Placebo? Hvad findes der af evidens? What evidence is there?

Det spurgte jeg min badmintonven, holdkammerat, bestyrelseskollega og næsten-genbo Jan Rafn om!  Jan er Fysioterapeut, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.