BadmintonBladet flest nyheder om badminton
I mit første blogindlæg vil jeg fortælle om en fantastisk oplevelse fra All England 2017.
Rikke Søby og jeg forberedte os til kampen, som vi plejer, og vi havde en rimelig klar plan. Da vi så vandt første sæt over indoneserne Mahadewi Istirani og Tiara Rosalia ved All England 2017, så var vi pænt meget op at køre.
Det gik ikke så godt i andet sæt, hvor vi fik bank. I tredje sæt fik en fremragende start, hvor vi kom mega meget foran, og så begynder de at kravle. Her kan man roligt snakke om gummiarm, så da vi vandt kampen over dem, kunne vi slet ikke forstå det, så det var virkeligt et vendepunkt for os. Så selvom vi blev nervøse, så kunne vi godt vinde alligevel.
Jeg kunne tydeligt mærke de danske tilskuere på lægterne, selvom der ikke var så mange til stede, da det var en førsterundekamp. Der var dog også gang i de indonesiske tilskuere, fordi dem var der rigtig mange af. De råber meget højt og går meget op i badminton i Indonesien.
Det var egentlig fedt, at de var nødt til at heppe så meget på de indonesiske spillere til at præstere bedre. Det kan derfor ikke beskrives, hvor glad jeg var, da vi havde vundet. Jeg var så stolt, og det var fantastisk.
Vi havde inden kampen snakket meget om sikkerhed og tålmodighed, til man får en oplagt chance. For når man spiller damedouble i verdensklasse handler det om at lave meget få fejl og spille med en vis skarphed. Vi brugte derfor hovedet rigtig godt i den kamp.
Julie Finne-Ipsen