Badmintonsportens superstar Lin Dan har vundet imponerende 61 titler, men han mangler et par stykker, og en af dem er Malaysia Open.
32-årige Lin Dan var tæt på at nå et næsten komplet pokalskab sidste år. Men han tabte i en storartet finalekamp med 22–20, 13–21, 11–21 til sin landsmand Chen Long, der lå og ligger nummer et på verdensranglisten.
I både 2005 og 2006 var Lin Dan ligeledes i finalen. Begge gange tabte han i tre sæt til Lee Chong Wei, der har vundet turneringen på hjemmebane hele 10 gange.
I dette års udgave af SuperSeries Premier-turneringen begynder Lin Dans pokaljagt mod den lokale Yee Han Chong onsdag.
– Jeg var ret tæt på sidste år, og det var en skam, at jeg ikke var i stand til at vinde titlen, siger Lin Dan til The Star.
– Jeg håber, at jeg kan spille meget bedre i år. Det vil være storartet at nå finalen igen. Jeg har en god fornemmelse af mine chancer, tilføjer den dobbelte olympiske mester.
Lin Dan kan rende ind i Jan Ø Jørgensen i kvartfinalen, og Lee Chong Wei i semifinalen.
Lin Dan har heller ikke vundet Indonesia Open SSP. Se hele Lin Dans turneringsstatistik.