Kenneth Jonassen: Vi forbereder os på os selv

Loading

Der er knap fire timer til Danmarks badminton-herrelandshold skal i kamp mod Sydafrika ved Thomas Cup i Kunshan, Kina. Det er ikke en modstander, danskerne bruger mange kræfter på at forberede sig på.

I gruppe D er Danmark topseedet, og holdet lægger ud mod det svageste hold, Sydafrika, som blot benytter fire mand til at spille fem kampe.

– Til sådan en kamp her forbereder vi os ikke så meget på modstanderen. Vi forbereder os på os selv. Kampen skal bruges til at komme i konkurrencemode og få nogle flere minutter i hallen, siger assisterende landstræner Kenneth Jonassen til Badminton Danmark.

Danmark stiller med stærkest mulige opstilling, og det kan måske undre, når der kigges på modstanderen, men det har sine årsager.

– Vi skal godt i gang med turneringen, så vi skal sætte os op til kampen. Hvis spillerne selv har nogle ting, de vil lykkes med, kommer de bedre i gang med turneringen, hvis de gør sig umage. I stedet for at vi bare vinder kampen uden så meget tanke, siger Kenneth Jonassen.

Danmark mod Sydafrika spilles i nat dansk tid klokken 2.30, og kan følges direkte på TV2 SPORT.

Holdopstillingerne – Danmark mod Sydafrika:
1. Herresingle: Viktor Axelsen – Jacob Maliekal
2. Herresingle: Jan Ø. Jørgensen – Cameron Coetzer
3. Herresingle: Hans-Kristian Vittinghus – Andries Malan
2. Herredouble: Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen – Jacob Maliekal/Cameron Coetzer
1. Herredouble: Mads Conrad/Mads Pieler Kolding – Andries Malan/Willem Viljoen

Thomas Cup: Danmark mod Sydafrika

Læs også

Kenneth Jonassen har banket seks All England-stjerner fra i år

Det er efterhånden mange år siden, at den nuværende landstræner, Kenneth Jonassen,  spillede single på …