Mathias Boe og Carsten Mogensen. Foto @ Annette Vollertzen

Korea Open: Glæde og skuffelse i Seoul

Loading

I denne uge er badminton-touren rykket til Korea. Her er deltagelse fra adskillige af de danske topnavne.

3.-seedet succes
Først i aktion var herredoublerne med Carsten Mogensen/Mathias Boe og Kim Astrup/Anders Skaarup. Førstnævnte mødte Japans næstbedste par Hirata og Hashimoto, og selvom japanerne slog godt fra sig, gik sejren til danskerne med 21-19, 21-14.

Tam Østentur
Til gengæld må Kim Astrup og Anders Skaarup rejse hjem fra denne tur til Østen med blandede følelser. De vandt en enkelt god kamp i Japan, men tabte i 2. runde, og i Korea blev det kun til een kamp. Kinesernes tredjebedste par var for stor en opgave, og Hong/Chai vandt i to sæt.

Viktor gik ned
Der var klare forhåbninger om et nyt topresultat fra Viktor Axelsen i denne Super Series-turneringen. Han kom med en imponerende finaleplads fra Japan. Spørgsmålet var, om han kunne ryste det tætte finalenederlag af sig. Det så ikke sådan ud.

Den 6.-seedede dansker skuffede fælt og tabte i 1. runde til inderen Ajay Jayaram med 21-15, 21-15. Samme Jayaram havde Viktor netop slået i Tokyo med 2 x 21-10.

Kigger man på de andre singlefinaledeltagere fra Japan Open, så gik de alle videre idag, så Viktor Axelsen har en mental opgave med at lære at få sat sig selv op igen, efter en hård turnering.

HK var langt fra
Skuffende var det også, at Hans-Kristian Vittinghus tabte klart til thailandske Boonsak Ponsana. Danskeren førte ellers 2-1 i indbyrdes opgør, men HK var aldrig tæt på idag.

Godt, Mads og Mads
Slutteligt løftede Mads Conrad og Mads Kolding humøret for danske badmintonfans igen. De vandt deres 1. runde kamp over et par indonesere, og de skal torsdag møde Endo/Hayakawa, som de har besejret 3 ud af 4 gange.

Se alle resultater fra Korea Open 2015.

Læs også

Badminton i verdensklasse i Brøndby Hallen!

I går var vi 12-14 tilskuere, der helt gratis så verdensklasse badminton på tæt hold. …